Licitationen mener: DS bør trække flosset forretningsmodel tilbage
Det er stærkt angribeligt, at Dansk Standard (DS), som omtalt her i avisen de seneste dage, forsøger at overbevise virksomheder om, at de ved at lade medarbejdere deltage i udvalgsarbejde i DS-regi kan påvirke standarderne i en retning, der er fordelagtig for netop deres virksomhed. Mod betaling. I bedste fald er der tale om en særdeles klodset formulering. I værste fald er det et udtryk for, at DS strækker sin forretningsmodel, som erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, til bristepunktet og lade hånt om både etik og faglighed.
Midt i den shitstorm, som nu hvirvler DS’ forretningsmodel en tur rundt i mediemøllen, skal man huske, at vil man have indflydelse, så handler det om at sidde med omkring de rigtige borde. De borde råder DS i vidt omfang over. Her samles de bedste hoveder for at skabe et ensartet grundlag for processer og materialer i blandt andet byggeriet. Det sker i et tæt samarbejde med byggeriets organisationer, som betaler for at deltage i arbejdet på vegne af medlemmerne. Derfor er det helt hen i vejret, at DS går på hugst blandt organisationernes medlemmer for at hive penge op af lommen på dem og stiller dem i udsigt, at de på den vis kan påvirke standarderne til fordel for deres virksomhed.
Der er hverken noget galt eller fordækt ved at købe sig til indflydelse eller viden, som giver konkurrencefordele. Men kæden hopper af, når DS på én gang forsøger at være top-kommercielle og samtidig skal varetage et almennyttigt formål.
Selvom begrebet teknisk fælleseje i realiteten vel ikke eksisterer mere, så bør faglig viden i vidt omfang være let tilgængelig for alle og ikke forbeholdt de få. Viden må gerne koste penge, men forretningsmodellen må ikke være flosset i kanten.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
