23948sdkhjf

Træmaterialer skal være sikre, æstetiske og bæredygtig fornuft

Hos Frøslev Træ fokuserer de på sikre træprodukter med lang levetid. Kvaliteten skal være dokumenteret - gerne af en uvildig tredjepart. Dokumentation om egenskaber og miljøpåvirkning er alfa og omega i dagens marked. Æstetikken er dog også en vigtig del af træets iboende kvalitet.

Frøslev Træ er familieejet og leverer synligt træ til byggeriet – facader, terrasser og indvendige overflader. Der er stor forskel på biobaserede produkter og de mere traditionelle
materialer i byggeriet. Det er den erkendelse, der er blevet endnu mere aktuel i dag, hvor bæredygtighed er afgørende i byggeriet med henblik på lav emission fra materialer og processer.

”Den store forskel er, at biobaserede materialer lagrer CO2, mens de gror, og når man
bygger med træ, opnår man store CO2-besparelser og -lagring. Her i Danmark har vi en byggetradition, som ikke indeholder så meget træ længere. Når arkitekter og andre vil benytte træ, er det ofte som et æstetisk element i byggeriet, men det er først, når man benytter det i større omfang, at CO2-besparelserne for alvor får effekt,” forklarer Thomas Venås, som er brandteknisk specialist hos Frøslev og tilføjer, at sikkerhed i forhold til brand kan imødekommes på flere måder med enten brandimprægnering eller brandmaling – som udføres på fabrik under kontrollerede forhold. Flere kigger dog også i en tredje retning, hvor man kan beskytte mod flammespredning med konstruktionstekniske tiltag som for eksempel facadefremspring.

Forsøger at generere data til flere præaccepterede løsninger i træ

Bæredygtighed er et af de afgørende elementer for træbyggeriet, men spørgsmålet om brand er ofte aktuel. Hos Frøslev Træ udfører de brandprøvninger hos anerkendte
laboratorier og er også partner i en række udviklingsprojekter med samme tema.

”Vi forsøger at opbygge testdata, som kan være input til flere præaccepterede løsninger,
som er klar til brug og ikke skal dokumenteres fra projekt til projekt. Flere lande med en stor træindustri har større erfaring med træbyggeri, og her er man længere fremme med byggerier i træ – også i højden. Det er nu, at disse byggerier skal opføres, for vi har brug for at reducere vores udledninger i byggebranchen.”

Har altid dokumentation klar

Thomas Venås håber, at vi i fremtiden vil se endnu flere bygherrer, som vælger at bygge i træ, hvilket kan inspirere flere til at gå samme vej. Frøslev Træ lægger stor vægt på at have dokumentationen for brandegenskaberne klar på produkterne.

”Hvis kunderne vælger produkter uden dokumentation, så gør vi meget ud af at tale med dem og forklare dem om eventuelle udfordringer. Vi gør også meget ud af at forklare arkitekter om alle de muligheder, der er ved brug af træprodukter i byggeriet,” siger han.

FRØSLEV TRÆ

• Frøslev Træ har produceret træ siden 1931 til alt fra store byggerier til private boliger. Frøslev Træ er en dansk, familieejet virksomhed med stærke rødder og dygtige, dedikerede medarbejdere. Ancienniteten er høj og ekspertisen stor. De formidler med glæde deres kendskab til og viden om, hvad træ kan bruges til, og hvordan vi behandler træ bedst. Så kunderne kan projektere og anvende træløsninger i stadig flere projekter, fordi træ er fremtidens byggemateriale.

• Læs mere på www.froeslev.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094