Licitationen mener: Rådgivere presses til at sælge ydelser til spotpris
Debatten om, hvorvidt det er udbudsreglerne, der er noget galt med, når en bygge- eller anlægsopgave kører af sporet og overskrider både budgetter, tidsrammer og kvalitetskrav, har nået sin foreløbige kulmination. Både DI Byggeri, Bygherreforeningen og erhvervsministeren er i det store og hele enige om, at der er tilstrækkeligt med fleksibilitet i reglerne til for eksempel ikke udelukkende at fokusere på pris, når opgaverne skal fordeles. Bygherreforeningen efterlyser dog større frihedsgrader ved offentlige udbud. Og det er god idé at dykke ned i mulighederne for at ændre reglerne på netop det punkt.
Det faktum, at der er enighed om, at udbudsreglerne sådan set er gode nok, løser imidlertid ikke problemet; at især store offentlige bygge- og anlægsopgaver ofte ender med skandaløse budgetoverskridelser, voldsomme forsinkelser og tilmed også massive kvalitetsproblemer.
Der tegner sig et klart billede af, at når offentlige instanser skal varetage bygherrerollen, så er der stor risiko for, at byggesagen kører skævt - også selvom de offentlige instanser hyrer bygherrerådgivere for netop at få kvalificeret hjælp. Enten er bygherrerådgiverne ikke kompetente nok, eller også presses de så meget på prisen, at de ikke kan levere de ønskede ydelser i den kvalitet, bygherren forventer. For også i rådgiverbranchen er der benhård kamp om opgaverne – så hård, at nogle ydelser sælges til spotpris. Eller endnu værre; at vigtige ydelser barberes væk efter aftale med bygherren for at få budgettet til at hænge sammen forud for den politiske beslutningsproces.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
