23948sdkhjf

Direktør forlader Lemvigh-Müller

Jagten på en ny kommerciel chef i gang

Christian Herbert stopper hos Lemvigh-Müller. Det har direktøren meddelt bestyrelsen.

I foråret 2018 tiltrådte Christian Herbert som kommerciel direktør hos Lemvigh-Müller, og i 2021 overtog han det overordnede ansvar for teknik- og stålgrossisten i en sideordnet direktion sammen med CFO Christian Søgaard-Christensen, da daværende CEO Morten Trolle forlod virksomheden.

- LM er en unik virksomhed, og jeg har været privilegeret at kunne sætte mit præg på et forrygende vækst- og udviklingsforløb sammen med 1.400 dygtige kolleger, skriver Christian Herbert på LinkedIn.

Fra 2018 til 2022 er koncernens omsætning vokset med næsten 50 procent til 9,5 mia. kr., og overskuddet før skat var vokset til 439,4 mio. kr.

- Jeg har givet det, som jeg er bedst til i den periode. Det er også her, jeg finder den største motivation, og hvor jeg finder min energi. De erfaringer og resultater vil jeg tage med mig til den næste transformation, skriver Christian Herbert, der ikke forlader sin post, før en ny er tiltrådt og en overdragelse er sikret.

Bestyrelsen har nu iværksat søgningen efter en ny kommerciel direktør.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097