4

Billeder

Bunke af ballast produkter. Fotos: RECYCON Element

Hvad er affald? Umiddelbart tænker vi, når vi hører ordet, at det er noget, der ikke kan bruges til noget. Helt overordnet defineres affald i Affaldsbekendtgørelsen ’som ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med’.

I bekendtgørelsen uddybes dog mere detaljerede definitioner - herunder, at affald også er materiale, der afhængigt af typen er muligt at genbruge efter bearbejdning. Men her spilles bolden over til det bord, hvor beslutningen om den rette definition skal foretages.

”Lovgivningen betyder, at definitionen af om det pågældende materiale er affald eller en ressource, der kan genanvendes, overlades til en individuel fortolkning hos kommercielle rådgivere eller kommunale sagsbehandlere. Det er langt fra altid, at de har den tilstrækkelige faglige indsigt til at lave den fortolkning. Det fører i praksis til, at alt for meget restmateriale fra byggeriet defineres som affald, mens det i virkeligheden er en vigtig sekundær ressource, der kan begrænse rovdriften på Jordens ressourcer,” siger Jens Flade-Rasmussen, direktør i RECYCON^TM Element.

Han påpeger, at en af de helt store udfordringer er, at der er så meget elastik i lovgivningen, så der er forskellige fortolkninger af love og bekendtgørelser i landets kommuner, som også er ansvarlige for at udforme deres egne regulativer.

Forsigtighedsprincip blokerer bæredygtig udvikling

”Det betyder, at vi i høj grad ser forsigtighedsprincippet blive anvendt i forhold til nye projekter, nye løsninger og virksomheder, der arbejder med genbrugsmaterialer. Derfor er det tit et spil i lotteriet, om nye mere bæredygtige løsninger bliver taget i brug.”

Jens Flade-Rasmussen efterlyser et mere specifikt regelsæt i en opdateret Affaldsbekendtgørelse, der i langt højere grad lever op til landets ambitioner og megen snak om cirkulær tankegang og reduktion af CO₂.

Et lille skridt på vejen var Restproduktbekendtgørelsen, senest opdateret i 2016, som viser, at det faktisk er muligt at lave en national lovgivning, der er meget specifik og dermed fjerner den individuelle fortolkning af reglerne. Restproduktbekendtgørelsen beskriver helt specifikt, hvilke affaldsfraktioner, der må anvendes og under hvilke forhold, de må anvendes. Det omfatter ni fraktioner - natursten, uglaseret tegl, beton, blandinger af natursten, uglaseret tegl og beton, jern og metal, gips og stenuld, slagger, aske og jord - som må anvendes frit til fx opfyldninger, stier og veje.

”Men det er en alt for snæver begrænsning - både i antallet af fraktioner og i anvendelsen. I stedet bør man se på hvilke muligheder, der er for anvendelse af de forskellige fraktioner. Det er netop det, som Næstved Kommune har gjort i et samarbejde med os, og vi vil gerne rose dem for samarbejdsvillighed og åbenhed over for nye løsninger. De har kigget på, om der er nogle fraktioner, der kan anvendes i nyproduktion og dermed også de muligheder, der er for at mindske presset på de naturlige råstoffer. Det er lige præcis den vej, vi skal gå, og det er jo også det, som den nye politiske aftale om CO₂-rabat på genbrugte byggematerialer er med til at bane vejen for,” siger Jens Flade-Rasmussen.

Næstved Kommune besøgt RECYCON^TM Elements fabrik og sat gang i en proces, hvor udbud i kommunen fremover ikke længere skal vindes af laveste pris men bedste anvendelse af ressourcer.

Tiden er inde til at arbejde henimod mere specifikke bekendtgørelser og direktiver om byggeaffald og fraktioner, mener Jens Flade-Rasmussen. Baseret på viden fra de organisationer og institutioner, der sidder inde med den afgørende viden og også kan være med til udbrede denne indsigt i mulighederne for genbrug af de forskellige fraktioner - herunder hvordan de skal håndteres for at kunne genanvendes.

”Vi skal have vendt affaldsbegrebet på hovedet. Vi skal se alt byggeaffald som en ressource, indtil andet er bevist. Dvs. indtil det af kvalificerede folk med ekspertviden på området har defineret det som affald uden mulighed for genanvendelse. Der skal tages skridt til, at kommunerne i langt højere grad skal sikre vidensdeling på mulighederne på tværs af kommunens afdelinger, og at der stilles krav både i udbudsmaterialer, strategiplaner, kontrakter og samarbejdsaftaler, når ressourceforbruget skal kortlægges. Det vil også mindske de kommunale affaldsmængder og CO₂-belastningen helt generelt.”

Byggeaffald giver bedre nøgletal i CSRD og flere point i DGNB

For virksomheder i regnskabsklasse D træder EU’s CSRD i kraft fra 2024. Det betyder, at de skal udarbejde et årligt bæredygtighedsregnskab, hvori de også skal redegøre for mængder og håndtering af affald. Det forventes, at de nye krav vil indebære, at der redegøres særskilt for de enkelte fraktioners håndtering iht. de forskellige klasser i det såkaldte affaldshierarki. Dvs. hvor meget, der går til deponi, anden nyttiggørelse, genanvendelse og direkte genbrug.

”Ved at sende affald til genanvendelse hos RECYCON Recycling opnår virksomheden således bedre nøgletal i deres bæredygtighedsrapportering, end hvis det ender i ’anden nyttiggørelse’ eller ’deponi’, som der ellers er tradition for i branchen,” siger Jens Flade-Rasmussen.

For der ligger en garanteret gevinst for kunderne i at sende byggeaffaldet til RECYCON Recycling, idet modtageranlægget kan dokumentere, at alt det modtagne byggeaffald går til fuld genanvendelse. Udover, at det giver et bedre bæredygtighedsregnskab ligger der heri også mulighed for at opnå en bedre DGNB-certificering, idet det giver DGNB-point, når affald rykker en tak op i affaldshierarkiet.

• Ved planlægning af affaldshåndtering er der mulighed for at opnå point via DGNB afsnit PRO2.1 (indikator 1.1 og 1.4).
• Ved renovering, transformation og nedrivning kan kunden opnå point via DGNB afsnit TEC1.6 (indikator 3.2).
• Ved køb af betonvarer hos RECYCON^TM Element opnår kunden point via DGNB afsnit TEC1.6 (indikator 3.1).

Sammensætningen af 100 pct. tilslag, additiver og 40 pct. mindre cement i RECYCON^TM Elements betonvarer gør, at betonen har samme trykstyrke som almindelig beton, verificeret af styrketest hos Teknologisk Institut og Fosroc - og betonen har samme anvendelsesmuligheder som almindelig beton.

”Vores budskab er, at der er råstoffer nok til dansk byggeri, men de ligger bare ikke i jorden mere. De ligger som sekundære råstoffer i form af nedrivningsprodukter og restprodukter fra nybyggeri og produktionsaffald. Materialer, der alt for ofte kategoriseres som affald, men som reelt er materialer, der efter de nødvendige miljøtest og bearbejdninger kan forædles til sekundære råstoffer i meget stort omfang for byggesektoren. Hvis vi får opdateret lovgivningen til landets bæredygtige ambitionsniveau, så kan vi tage et stort skridt i at reducere presset på vores naturlige ressourcer, mindske CO₂-aftrykket og bevæge os i retning af den cirkulære økonomi,” siger Jens Flade-Rasmussen.