23948sdkhjf

Ejendomsudvikler præsenterer bedste resultat nogensinde

FB Gruppen har offentliggjort et historisk regnskab - men resultatet afspejler ikke den store udvikling i virksomhedens omsætning 

Et usikkert boligmarked, hvor både rente- og inflationsstigninger er blevet hverdag, har ikke slået FB Gruppen ud af kurs.

Ejendomsudvikleren, som holder til i Valby, har nemlig leveret et historisk regnskab. FB Gruppens resultat for 2022 lyder på 548 mio. kr. mod 406 mio. kr. året før. Derudover er egenkapitalen også vokset, så den i dag er på 1.6 mia. kr., hvor den sidste år lå på 1.1 mia. kr..

Også omsætningen har stor pil op. Tallet på toplinjen vokser nemlig med over én milliard, eftersom det er steget fra 792 mio. kr. i 2021 til 2,3 mia. kr. i 2022.

Det er dog ikke kun top- og bundlinjen, som er skudt i vejret. Også udgifterne til vareforbrug er steget markant det seneste år fra 502 mio. kr. til 1,7 mia. kr. i 2022.

FB Gruppens projekter sælges typisk som ejerboliger eller større etageboligbyggerier til institutionelle investorer eller ejendomsselskaber. Og det er ifølge direktøren Hans-Bo Hyldig noget, som påvirker regnskabet:

- Den igangværende portefølje kan påvirke regnskabs­aflæggelsen forskelligt fra år til år, alt afhængigt af stade på igangværende byggerier, samt om der er en overvægt af byggerier i egen regning eller i fremmed regning, siger Hans-Bo Hyldig i en pressemeddelelse.

Den store udvikling, som er sket det seneste år, er da heller ikke noget, som er uvant for FB Gruppen. 

For der har gennem de seneste år været store udsving i tallene. Eksempelvis omsatte ejendomsudvikleren også på den gode side af 2 mia. kr. tilbage i 2019, mens omsætningen i 2021 lød på 792 mio. kr.

Fokus på klima

Situationen i byggeriet er speciel. For der er hele tiden udefrakommende udfordringer, som der skal tages højde for. En af de udfordringer er selvsagt, hvordan man kan mindske klimabelastningen.

FB Gruppen
Regnskabsår 2022 2021
Mio. Kr.
Nettoomsætning 2.327.0 791.8
Bruttofortjeneste 596.5 265.2
Resultat før skat 627.3 489.2
Årets resultat 547.9 406.0
Egenkapital 1.681.8 1.149.3
Antal ansatte 14 17
Kilde: CVR

Derfor er klima- og miljøkrav også noget, som alle i branchen bliver nødt til at forholde sig til. Men højere krav må ifølge direktøren ikke betyde, at kvaliteten af virksomhedens byggerier vil blive slækket:

- De øgede klimakrav er vi parate til at imødekomme og yde vores bidrag til. Men sammenholdt med de øvrige faktorer, der presser vores indtjening, betyder det blot, at vi fremadrettet skal være endnu mere selektive med hvilke projekter, vi kan gå ind i for at gennemføre dem med tilfredsstillende resultat, siger Hans-Bo Hyldig.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har været i kontakt med FB Gruppen, som henviste til pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111