23948sdkhjf

CLT kan reducere byggeriets miljøaftryk markant

CLT og limtræ har en lav CO2e-udledning pr. kvadratmeter og kan anvendes i bygningers bærende konstruktioner. Det er let at arbejde med, øger byggehastigheden og er nemt at skille ad igen til brug i andre projekter. Derudover er det et velkendt materiale for Woodconstruction A/S.

Anvendelse af CLT i byggeriet er stadig nyt i Danmark, men det er ikke desto mindre et kendt materiale i branchen. ”Vi har stor erfaring med brug af CLT, og vi vil gerne være med til at udbrede brugen af det, fordi det er en oplagt løsning til at mindske byggeriets CO2-aftryk. I møder med byggebranchens aktører er vi blevet overraskede over at opdage, at det ikke er CLT som sådan, vi skal ud at sælge. Branchen ved godt, at det er et interessant alternativ med et lavt CO2-aftryk. Det er mere bekymringen om fugt, brand og lyd, der holder branchen tilbage. Og her er det vigtigt for os at påpege, at vi med mange års erfaring, har helt styr på
de aspekter og ved, hvordan man sikrer, at det ikke bliver til et problem,” siger Rolf Olsen, salgschef i Woodconstruction. CLT (Cross Laminated Timber) er krydslamineret træ, massivt og uden hulrum. Det består af træ - limet og hårdt presset sammen i flere vinkelrette lag, hvilket gør, at materialet opnår egenskaber og i mange situationer anvendelsesmuligheder svarende til bygningskomponenter i beton og stål. En betænkelighed ved brugen af CLT angår risikoen for byggeri med CLT i Danmarks fugtige klima. CLT anvendes dog i stor udstrækning i byggeri i sammenlignelige klimazoner, og det væsentlige er at have en god fugtstrategi og erfaring med de udfordringer, der kan være, samt vigtigst – erfaring med og viden om hvordan man løser de udfordringer. CLT kan anvendes til bærende konstruktioner CLT har mange anvendelsesmuligheder, som spænder fra indervægge og ydervægge til tagkonstruktioner og etagedæk.

”Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamål, så er CLT en af de løsninger, vi bør tage i brug i langt større omfang”
- Rolf Olsen, salgschef i Woodconstruction

”Det kan anvendes i bærende konstruktioner i bygningen, fordi det har egenskaber der minder om betons. Og så er der selvfølgelig de miljømæssige egenskaber. Når man beregner LCA’en for et byggeri, har CLT og limtræ et meget lavt CO2-aftryk sammenlignet med traditionelle materialer som stål, beton og tegl. Desuden binder træet CO2 i hele dets levetid, og det tages ikke engang med i LCA-beregningen” siger Rolf Olsen og tilføjer, at Woodconstruction udelukkende anvender PEFC-certificeret træ fra europæiske skove i tilvækst. En anden fordel ved CLT er, at det er et let materiale, som også sparer transport, idet den lavere vægt per element gør, at hver lastbil kan transportere flere CLT-elementer pr. læs. Det er også nemt at arbejde med, hastigheden af byggeriet forøges markant og kræver færre montører. Det er nemmere at lave de forskellige installationer, og CLT genererer intet byggeaffald modsat traditionelle byggematerialer. De enkelte CLT-elementer er lidt dyrere, men totaløkonomien i et projekt vil ofte være gunstig sammenlignet med konventionelt byggeri i eksempelvis beton.

”Der er meget fokus på de store prestigeprojekter i træ rundt omkring i landet. Men det er vigtigt, at vi får udbredt brugen af træ i hele byggesektoren og i alle typer af byggeri – når vi dertil, kan det gøre en stor klimamæssig forskel. CLT og limtræ kan anvendes til parcel- og rækkehuse, etagebyggerier, kontorejendomme, produktions- og lagerhaller, samt skoler/ institutioner og i landbrugsbygninger. Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamål, så er CLT en af de løsninger, vi bør tage i brug i langt større omfang. Det understøtter også vejen mod den cirkulære økonomi, at man med CLT let kan bygge ud fra ”design for adskillelse”-filosofien om, at det skal være let at skille elementerne ad og genbruge dem i andre projekter,” pointerer Rolf Olsen.

WOODCONSTRUCTION A/S
Bag Woodconstruction A/S står en skandinavisk ejerkreds bestående af fagprofessionelle, alle med forskellige specialer ind i byggeriet. I ejerkredsen og netværket har virksomheden nogle af de mest erfarne folk inden for bærende konstruktioner i CLT og limtræ i Nordeuropa. Derudover er der specialister i konventionelt byggeri i Danmark, salg, projektledelse og ejendomsudvikling. Tilsammen udgør ejerne en meget stærk og bredspektret kreds, der kan tackle alle typer byggeprojekter, hvor vores kunder og bygherre ønsker CLT og limtræ anvendt i byggeriet.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267