23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sådan laver du en effektiv rekrutteringsannonce på sociale medier

En god rekrutteringsannonce skal fange opmærksomheden med det samme og få kandidaterne til at handle. Det duer ikke bare at kopiere jobbeskrivelsen fra jeres hjemmeside – du skal tænke kreativt og målrettet. Her er nogle tips til, hvordan du laver en annonce, der skiller sig ud og skaber resultater:

Det visuelle – det første kandidaterne ser
Billeder og videoer er altafgørende. Når folk scroller igennem deres feed, er det det visuelle, der fanger dem. Derfor bør du:

  • Bruge autentiske billeder fra arbejdspladsen – ingen kedelige stockfotos.
  • Overveje en kort video, hvor du viser jobbet, virksomheden eller kulturen frem.

Det giver kandidaterne et ægte indblik i, hvordan hverdagen ser ud hos jer. Hellere tage dig tiden til at finde det rigtige billede eller lave en video, end at poste noget upersonligt.
 
Teksten – gør den skarp og relevant
Teksten skal være kort, præcis og skrevet direkte til den kandidat, du vil ramme. Start med en overskrift, der vækker opmærksomhed og samtidig henvender sig til en specifik målgruppe.

Eksempler:

  • "Ny mulighed for mekanikere i hovedstadsområdet!"
  • "Vil du lede verdens største byggeprojekter som Project Director?"

En god overskrift gør tre ting:

  1. Den er kort og let at forstå.
  2. Den rammer en konkret målgruppe.
  3. Den giver kandidaten lyst til at læse videre.

Efter overskriften skal du hurtigt præsentere det, der er vigtigst for kandidaten, fx:

  • Hvad jobbet indebærer.
  • Praktisk info: løn, lokation, frynsegoder.
  • Opgaver og ansvarsområder.
  • Virksomhedskulturen.

Call-to-action – hvad skal kandidaten gøre?
Slut af med en klar opfordring, fx:

  • "Udfyld formularen her, og vi vender hurtigt tilbage."
  • "Klik på linket for at høre mere."

Hos Betterhands bruger vi on-page formularer, hvor kandidater nemt kan vise interesse. Samtidig kan vi kvalificere dem med spørgsmål i selve formularen, så I kun får de bedste leads.

Betterhands ApS
Solsikkevænget 67
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45056058

Kontaktperson

Send til en kollega

0.053