23948sdkhjf

Københavns Byudvikling

Cityringen er det største anlægsprojekt i hovedstaden, siden Christian den IV anlagde Christianshavn i 1600-tallet, og projektet har gennem årene skabt mange - ofte negative - overskrifter i pressen. Det er dog også værd at lytte til de mange positive historier.

Stolthed og begejstring over at have været en del af metrobyggeriet går igen i artiklerne her i Københavns Byudvikling. 4-5000 ansatte fra over 300 forskellige entreprenører har repræsenteret flere end 24 forskellige nationaliteter.

De har arbejdet sammen på kryds og tværs på de 22 byggepladser og på hovedkontoret på Metrovej i et multikulturelt samarbejde, hvor engelsk var fællessproget. Sammen har de gravet to gange 15 km tunneler 30-40 meter under jorden og bygget 17 nye stationer under København. Der er udvekslet erfaringer og lavet nye netværk. Det har været en helt unik og meget kompleks opgave at bygge en metro inde midt i København – og en oplevelse for livet.

Sideløbende med indblik fra entreprenørerne som udførte arbejdet, sætter vi fokus på, hvorledes førstegangserfaringer blev til konstruktive samarbejder mellem danske interesseorganisationer og udenlandske entreprenører i løbet af de seneste 7 år.

I anden halvdel af Københavns Byudvikling fokuserer vi på Sydhavnen. Det er det næste område, som bliver koblet på metronettet og investeringen i infrastruktur og mobilitet betyder, at nye erhvervs – og lejeboliger allerede er ved at stå klar. I afsnittet om Sydhavnen kan du læse detaljerede beskrivelser af byggearbejdet på Sluseholmen og A.C. Meyers Vænge.

Send til en kollega

0.062