Pettinaroli introducerer dynamiske strengreguleringsventiler – oplev dem på VVS’25
Stille og roligt – men med en klar retning – er Pettinaroli i gang med at introducere dynamiske strengreguleringsventiler (PICV) til det danske marked. På VVS’25 får installatører og fagfolk mulighed for at opleve produkterne på nært hold og høre mere om fordelene for både montører, slutbrugere og miljøet.
De dynamiske strengreguleringsventiler fra Pettinaroli, også kaldet PICV (Pressure Independent Control Valves), er allerede veletablerede i en række europæiske lande. I Danmark er markedet stadig under udvikling, men med stor interesse og et voksende fokus på energieffektivitet og driftssikkerhed i varme- og kølesystemer ser vi hos Pettinaroli et klart potentiale – og ikke mindst et behov – for teknologien.
Fordele for installatører: Mindre tid på indregulering – mere tid til værdiskabende arbejde
En af de største fordele ved PICV-ventiler er, at de kombinerer flere funktioner i én og samme komponent: trykuafhængig flowregulering, differenstrykregulering og præcis indregulering. Det betyder færre komponenter og mindre kompleksitet under installation.
PICV-løsningerne fjerner behovet for manuelle indreguleringsventiler og gør indreguleringsprocessen langt mere enkel og hurtig. Det sparer både tid og sikrer en mere ensartet kvalitet i installationerne. Derudover er ventilerne nemme at tilpasse systemændringer senere hen, hvilket gør dem ideelle til både nybyg og renovering.
En gevinst for både indeklima og energiforbrug
For slutbrugeren betyder korrekt flow i hele anlægget højere komfort og mere stabil temperaturstyring. Samtidig optimeres energiforbruget, hvilket både kan mærkes på varmeregningen og CO₂-aftrykket.
Når et varmesystem er korrekt balanceret, mindskes pumpens energiforbrug markant, og systemets samlede effektivitet øges.
Miljø og bæredygtighed i fokus
PICV-ventiler passer perfekt ind i tidens krav om grøn omstilling og energieffektivisering. De bidrager aktivt til at reducere energispild, gør det til en le at overholde byggeregelmentets energi krav og understøtter samtidig bygningscertificeringer som f.eks. DGNB og BREEAM, hvilket er relevant både i offentligt og privat byggeri.
Kundeundersøgelse bekræfter interessen
I februar 2025 gennemførte Pettinaroli en kundeundersøgelse blandt danske VVS-installatører og rådgivere med fokus på kendskabet til og holdningen overfor dynamiske strengreguleringsventiler. Resultatet viser tydeligt en stigende interesse og et ønske om mere information og tilgængelige produkter på det danske marked.
Mere end 70% af de adspurgte installatører angav, at de forventer at arbejde med PICV-teknologi i løbet af de næste to år, og mere end halvdelen efterlyste dansk support og dokumentation – noget vi hos Pettinaroli vægter højt.
Kom og oplev produkterne på VVS’25
På VVS’25 vil vi præsentere vores sortiment af PICV-ventiler og stå klar til at svare på spørgsmål om alt fra dimensionering til montage og drift. Besøgende vil også kunne få indblik i resultaterne af kundeundersøgelsen og høre mere om, hvordan Pettinaroli understøtter overgangen til dynamiske løsninger – både teknisk og praktisk.