23948sdkhjf
Del siden
Sælges

Syn og skøn: Bliv uddannet af branchens bedste

Udløber
21. februar 2028
Stand
Ny

På syn og skøn-uddannelsen i Molio – Byggeriets Videnscenter bliver du klædt kompetent på til at kunne foretage en skønsforretning, samt undervist i de juridiske grundbegreber og baggrunde for løsning af tvister ved voldgift eller syn og skøn.

Syn og skøn-uddannelsen henvender sig især til ingeniører, arkitekter og andre, der har ønske om at virke som skønsmænd, og til personer i bygge- og anlægsbranchen, der kan tænkes at blive rådgiver for en part i en syns- og skønssag.

Voldgiftsnævnet lægger vægt på, at man som skønsmand har gennemført et syn- og skønkursus for at kunne agere korrekt som skønsmand ved nævnet. Voldgiftnævnet forklarer ydermere på sin hjemmeside voldgift.dk, hvordan man for at blive anvendt som skønsmand i Voldgiftsnævnet skal have en mangeårig og solid erfaring med et eller flere fagområder, samt sørge for en løbende ajourføring af kompetencer inden for syn og skøn.

Voldgiftsnævnet lægger vægt på, at man har gennemført et skønsmandskursus for at agere som skønsmand ved nævnet og fremhæver Molios kursus, som du finder her

Kurset udbydes også i samarbejde med IDA Syn og skøn, og den praktiske gennemførelse af en skønsforretning vil blive gennemgået - og der vil blive gennemført cases, så der bliver lejlighed til at prøve hele forløbet i en syns- og skønssag fra udmeldelse, gennemgang af sagsakter, indkaldelse af parterne, gennemførelse af skønsforretningen, udarbejdelse af skønserklæring og helt frem til afhjemling i retten.

På syn- og skønkurset bliver du orienteret om de juridiske grundbegreber, herunder den juridiske baggrund for løsning af tvister ved voldgift eller syn og skøn. Efter kurset er du rustet til at gennemføre en syns- og skønssag på en hensigtsmæssig og professionel måde enten som skønsmand eller som rådgiver for én af sagens parter.

Du kan læse meget mere om Syn og skøn på Voldgiftsnævnets hjemmeside - se f.eks. her

Læs mere her.

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK63035017

Kontaktperson

Send til en kollega

0.11