Skylight lysninger til ovenlys vinduer
Skylight systemet er udviklet efter NIC Denmarks principper, som giver dig en række fordele, såsom besparelser på opsætning og flot finish. Skylight lysninger er præfabrikerede, hvilket sikrer dig en nem og hurtig montering. Vores specielt udviklede beslag og færdigbehandlede overflader gør, at der efter montering ikke er synlige skruer eller sømhuller. Hos NIC Denmark sparer vi dig tid og derfor også penge ved reducerede arbejdstimer.
Skylight lysninger anvendes til inddækning ved ovenlys vinduer. NIC Denmark tilbyder 3-sidet og 4-sidet ovenlys lysning samt skunk version. Lysningerne leveres i 12 mm lysningsplade i MDF, fugtfast MDF eller PVC. Gerigterne er skåret i gering i hjørnerne og kan limes i lysningspladerne ved montering. Vores flex-gerigt gør det nemt at tilpasse ind mod indervæg, da det kan kompensere for skævheder op til 5 mm. Desuden gør den foruddannede justeringsbagkant det muligt nemt at tilpasse varierende dybder ifbm. opsætning.
Skylight lysningen produceres på fix-mål efter kundens opmåling. Brug af NIC Denmarks måltagningsskema sikrer, at produktet er tilpasset det specifikke ovenlysvindue med et minimum af efterfølgende tilpasninger.
Læs mere her: Skylight lysninger til ovenlys vinduer