23948sdkhjf
Del siden
Sælges

Ledelinjer og linjedræn i én effektiv og æstetisk løsning

Udløber
31. maj 2028
Stand
Ny

ScanPipe lancerer i samarbejde med tyske Birco en unik løsning indenfor ledelinjer, der hjælper synshandicappede med, at færdes sikkert i trafikken. Som den eneste på det danske marked, giver Bircos løsning mulighed for at etablere en ledelinje og linjedræn i ét ubrudt forløb, fordi de såkaldte opmærksomhedsfelter er fuldt integreret.

Det er nu blevet lettere at imødekomme synshandicappedes behov for hjælp i trafikken samtidig med, at regnvand ledes effektivt væk. ScanPipe lancerer i samarbejde med tyske Birco en unik løsning, hvor ledelinjer og linjedræn etableres i et ubrudt forløb, hvor opmærksomhedsfelterne, som giver stop-signal til synshandicappede, er fuldt integreret.  

 

Effektiv afvanding

Samtidig med at synshandicappede får glæde af Bircos ledelinjer, er der også en række andre fordele. De øvrige ledelinjer på markedet har opmærksomhedsfelter, der skal etableres som en flise imellem linjedrænet. Det betyder, at forløbet bliver brudt, fordi der skal etableres en flise – et opmærksomhedsfelt.

Et fordyrende element for bygherre og et tidskrævende led for entreprenøren er dermed elimineret. Den fuldt integrerede løsning fra Birco betyder, at linjedrænet fortsætter, og man opnår en mere effektiv afvandingsløsning, fordi der, modsat de eksisterende løsninger på markedet, også er dræn under opmærksomhedsfelterne.

Bemærk at opmærksomhedsfelter ifølge standarden bør være 90 x 90 cm. Derfor skal fliser med opmærksomhedsfelt anvendes sammen med Bircos ledelinjer.

 

Æstetisk og fremtidssikker

Æstetisk set har det også den fordel, at der bruges samme materiale, nemlig støbejern, i både riste og opmærksomhedsfelter i stedet for opmærksomhedsfelter som fliser i beton. Ønsker bygherre med tiden at flytte rundt på opmærksomhedsfelterne, giver Bircos ledelinjer også gode muligheder for det, da man blot bytter en rist med ledelinjer ud med en rist med opmærksomhedsfelt eller omvendt. Dermed er Bircos ledelinjer en fremtidssikker løsning for bygherre.

 

Fakta om ledelinjer fra Birco

  • Overholder alle danske og internationale standarder
  • Riste med skridsikker overflade
  • Findes i én bredde men med fleksibel vandafledningsevne (20 – 32 l/sek.), fordi renderne findes i forskellige dybder.
  • Renden kan installeres som en type I rende (intet behov for beton-omstøbning), og entreprenøren opnår en besparelse på 40-50% i tid og beton i forhold til at etablere render i polymerbeton.
  • Riste fås i to farver, grå galvaniseret og sort støbejern

 

Mere information?
Ønsker du mere information om mulighederne, eller sidder du med en konkret udfordring kan ScanPipe kontaktes på telefon 63 76 30 30

ScanPipe A/S
Hvidkærvej 7
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27512593

Kontaktperson

PL
Peter Lundgaard
Marketingchef
+45 51558065 plu@scanpipe.dk

Send til en kollega

0.078