23948sdkhjf

Flere erhvervsdrivende bogfører selv og sparer bogholderen væk

I mange år har det været normen, at man overlader bogføringen til en bogholder. I løbet af de seneste år har flere og flere erhvervsdrivende dog givet slip på denne mentalitet. I stedet er mange af dem begyndt at klare bogføringen selv.

Det er særligt blandt mindre erhvervsdrivende, at dette er gældende. Fælles for mange af dem, der dropper bogholderen er, at deres regnskab er forholdsvis simpelt. Dertil har de sjældent et synderligt stort antal bilag, der skal bogføres hver måned.

Hovedparten af dem, der vælger at klare deres bogføring selv, gør det for at spare penge. Klarer man bogføringen selv, slipper man nemlig for at betale en bogholder for det. For en mindre erhvervsdrivende kan det være en stor besparelse.

Moderne regnskabsprogrammer gør det lettere

Tidligere har holdningen til bogføring været, at man bør overlade det til en bogholder, for at sikre, at det er klaret korrekt. Sådan forholder det sig dog ikke i dag. Det skyldes, at de moderne regnskabsprogrammer gør det legende let at bogføre.

Der findes flere regnskabsprogrammer, der har dig i hånden fra start til slut, hvorved du er garanteret en korrekt bogføring. Det koster ganske vist lidt af din tid, men også her er der hjælp at hente hos regnskabsprogrammerne, da de har gjort processen lettere.

Et af de regnskabsprogrammer, der især udmærker sig på dette punkt, er Dinero, som mange mener er det bedste gratis regnskabsprogram. Det skyldes blandt andet, at de har udviklet en funktion, der ved at give en beskrivelse af dit bilag, hjælper dig med korrekt bogføring.

Har du selv gjort dig tanker om at droppe bogholderen, er det vigtigt at vælge et regnskabsprogram, der gør det nemt. Derudover er det også essentielt, at det valgte program kan gøre det nemt og hurtigt at klare bogføringen, så det ikke koster dig for meget tid.

Meget kan klares fra telefonen

I dag bruger flere og flere erhvervsdrivende deres telefon til en stor del af driften af deres forretning. Rigtig mange er afhængige af deres kalender, e-mail, tidsregistrering m.v., og alt dette kan man i dag trygt overlade til sin smartphone.

Hvad mange ikke er klar over er, at der faktisk findes regnskabsprogrammer, der gør det muligt at klare bl.a. digital registrering af dine bilag direkte fra telefonen. Tag blot et billede af din kvittering og gem den i cloud via dit regnskabsprogram. Lettere bliver det ikke.

Har du mange bilag hver måned, eller har du et komplekst regnskab, er det vigtigt at overveje nøje, om ikke en bogholder er en god idé. Hvis du har et simpelt regnskab med få bilag, kan du med et moderne regnskabsprogram snildt stå for bogføringen selv.

Send til en kollega

0.047