Det kan være udfordrende at slippe alkoholafhængighed, og det kræver ofte mere end blot viljestyrke. En afvænningsproces dækker over både fysiske og psykiske aspekter af afhængigheden. Ved at benytte både medicinske tiltag og samtaleterapi adresseres de mange dimensioner, der knytter sig til alkoholafvænning. Dette øger chancen for at genopbygge balancen i hverdagen og styrker både dig selv og relationerne omkring dig.

Ofte mærkes alkoholmisbrug ikke kun gennem kroppen, men også i følelsen af utryghed, angst eller i sociale relationer. En bredt funderet indsats, der tager højde for alle disse faktorer, kan være nødvendig for at sikre, at en varig forandring bliver mulig. Nogle klinikker har specialiseret sig i individuelt tilrettelagte forløb, som hjælper til at holde fast ved beslutningen, også i perioder hvor motivationen måske svinger.

Processen bag afvænning

En afvænning starter typisk med en afklaring af den enkeltes behov og udfordringer. Udgangspunktet er en grundig vurdering, hvor alle aspekter omkring alkoholforbruget og sundheden kommer i spil. Både individuelle samtaler, gruppesessioner og medicinsk behandling kan indgå i processen, som kontinuerligt justeres for at matche udviklingen hos den enkelte.

Når alkoholindtaget ophører, kan abstinenser og psykiske reaktioner opstå. Disse håndteres nænsomt, så tryghed og sikkerhed prioriteres gennem hele forløbet. Åbenhed i dialogen mellem klient og behandler sikrer, at indsatsen er relevant og brugbar i dagligdagen. Desuden kan familiemedlemmer og venner også inddrages, hvilket giver ekstra støtte og forankring hjemme.

Sådan forløber behandlingen

Alkoholbehandling planlægges ofte nøje, så både fysiske og mentale faktorer adresseres. Det handler om, at nyt fokus og klare mål hjælper med at fastholde motivationen gennem alle faser.

Udarbejdelse af en personlig plan

Den indledende fase indeholder en kortlægning af omstændighederne omkring afhængigheden. Her undersøges både tidligere erfaringer og den nuværende situation, så en individuel plan kan sammensættes. Undervejs justeres planen i takt med, at behov og udfordringer ændrer sig.

Opfølgning på forløbet er centralt, idet dette sikrer, at planen altid forholder sig til virkeligheden og støtter op om at undgå tilbagefald.

Fokus på en samlet indsats

Mange vil opleve, at samtaleterapi kombineres med medicinsk behandling i begyndelsen. Medikamenter kan lette overgangen fysisk, mens kognitiv terapi arbejder med vaner og tankemønstre. Støtte fra pårørende indgår også, så familien sammen kan håndtere de udfordringer, der opstår.

Der kan desuden indføres elementer som motion og mindfulness, der bidrager til større velvære under processen.

Fysiske og psykiske udfordringer under et forløb

Mange oplever forandringer i kroppen såsom søvnproblemer, uro eller ændrede appetitmønstre, især tidligt i forløbet. Udover de fysiske symptomer kan der komme perioder med tristhed, usikkerhed eller nervøsitet.