Genbrug elektronik dig selv for en unødvendig høj udgift
E-affald er elektronik som computere, mobiler, genanvendelige batterier og små såvel som mellemstore elektroniske devices. Tallet har været stigende de seneste år, hvor alt den kasserede elektronik udgør flere trusler mod vores sundhed og samfund. Dette kan vi dog bekæmpe og komme i møde ved at tænkte på genbrug og skille os korrekt af med vores ødelagte elektronik.
Kun 20 % genanvendes
Produktionen af de store mængder elektronik medfører først og fremmest en stor del af den samlede CO2-udledning, hvilket i sig selv er et stort problem. Meget af denne elektonik kasseres dog længe før, at holdbarheden udløber, og længe før at tiden og kvaliteten er løbet fra produktet. Af de mere end 50 millioner tons E-affald som årligt bliver kasseret, bliver kun godt og vel en femtedel genanvendt eller solgt videre. De resterende godt 40 tons ender i stedet på forbrændingsanlæg, marker eller i grøftekanter verden over, hvor store mængder giftstoffer forgifter vores jord, luft og grundvand.
Køb brugt og genanvend elektronikken
Der er mange gode grunde til at genanvende og købe elektronik brugt. Foruden de føromtalte trusler mod sundhed og miljø, er den store produktion af elektronik også med til at drive rovdrift på flere kritiske råstoffer, som vi risikerer at løbe tør for engang i fremtiden. Køber du for eksempel en brugt MacBook Air i stedet for investere i en ny, sparer du alene samfundet for ca. 380 gram CO2, hvilket svarer til CO2 udledningen for en 15-timers nonstop køretur i en mellemstor bil. At købe brugt, uanset om det er en telefon, computer eller anden elektronisk anordning, sparer dig altså ikke kun for en unødvendig høj regning når produktet skal betales. Det sparer nemlig også samfund og miljøet for en stor udgift og regning på længere sigt.
Aflever din ødelagte smartphone på genbrugsstationen, ikke i skraldespanden
Hvor mange telefoner, computere, GPS´ere og så videre kan genanvendes og sælges videre, findes der naturligvis også meget elektronik som er for slidt, gammel, uddateret eller ganske enkelt ikke virker mere. For denne elektronik er det dog vigtigt, at elektronikken havner på ansvarlige genbrugsstationer og ikke i skraldespanden sammen med æggebakker og køkkenaffaldet, da netop genbrugsstationer kan genanvende for eksempel de kritiske råstoffer, og sikre at elektronikaffaldet ikke ender de forkerte steder.