23948sdkhjf

Et boligmarked i vild udvikling

Boligmarkedet i Danmark har gennem de sidste 30 år gennemgået lidt af en udvikling.

Priserne i hovedstadsområdet er ganske enkelt eksploderet. Et rækkehus på Peter Bangs vej på Frederiksberg kunne man i 1993 købe for under én million, og det samme hus sælges nu for lige under 10 millioner. Priserne er strøget i vejret, til dels takket være de mange singler, der gerne vil bo i storbyerne. En anden forklaring er, at centraliseringen af offentlige ydelser, samt mangel på arbejdspladser i de mindre byer, får folk til at søge mod storbyerne. Det betyder for mange mindre byer og landsbyer, at de har svært ved at få solgt de samme ejendomme, der for 20 eller 30 år siden var attraktive og efterspurgte. Det er i dén grad blevet sværere for både køber og sælger, at holde hovedet koldt og holde sig opdateret på det skiftende marked. Så hvad gør man, når man som førstegangskøbet træder forsigtigt ud på boligmarkedet? Man undersøger sine muligheder for køberrådgivning.

Kompetent køberrådgivning
Begrebet køberrådgivning er forholdsvis nyt, og dækker over en række services, der tilbydes kommende boligkøbere. I forbindelse med nylige lovændringer skal en ejendomsmægler udelukkende varetage sælgers interesse. Som køber står du derfor alene og uden faglig støtte, hvis du ikke har tilknyttet en køberrådgiver eller en advokat. Sidstnævnte er typisk en noget dyrere og mindre specialiseret mulighed. Derfor benytter flere og flere købere sig af en rådgiver, så forhandlingerne kan foregå på lige fod. En række virksomheder tilbyder køberrådgivning til huskøb. Som førstegangskøber har rådgivningen meget høj værdi, når du skal ud på boligmarkedet. Boligeftersyn P/S er eksempelvis landsdækkende eksperter i køberrådgivning, og en værdifuld investering uanset om du leder efter bolig i Aalborg eller i Ålsgårde.

Hvad dækker køberrådgivning over?
Køberrådgivning handler først og fremmest om tryghed. En al for stor del af købere oplever usikkerhed ved boligkøb, og det er forståeligt nok. Som førstegangskøber kan det være svært, hvis ikke umuligt, på forhånd at vide hvilke spørgsmål, man skal stille, og hvad man skal være ekstra opmærksom på. Som køber på boligjagt, er der mange faldgruber at falde i – specielt hvis man ikke har tidligere erfaring og intet kendskab har til markedet. De hyppige lovændringer på området kan også være svære at holde sig ajourført med, og er ikke altid lige forståelige.

Derfor handler køberrådgivning først og fremmest om rådgivning og vejledning. Dernæst handler det om at have en erfaren mand på sin side, der kender lovgivningen til punkt og prikke, og sørger for, at der er styr på papirarbejdet. Køberrådgivning dækker også over hjælp til forhandlingerne ved et huskøb. Står du overfor et huskøb, er udgifterne til professionel køberrådgivning hurtigt tjent ind igen.

Send til en kollega

0.046