23948sdkhjf

Gør plads til hurtigt internet når I bygger nye ejendomme

Uanset om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør på et nyt ejendomsbyggeri, så ved du også, at slutbrugernes behov for moderne bekvemmeligheder er umætteligt.

Og du ved naturligvis også, at de kommende beboere eller brugere af ejendommen forventer hurtigt internet.

Har ejendommen ikke de nyeste former for bredbånd med den højest mulige datakapacitet, så kan det simpelthen påvirke værdien og attraktiviteten af ejendommen.

I kontorbyggerier er internethastigheden afgørende for medarbejdernes effektivitet. I boligbyggerier er det muligheden for at familien kan streame, skype og onlinegame samtidigt uden nogen former for udfald.

Derfor har du som bygherre, rådgiver eller entreprenør selvfølgelig også en interesse i at fremtidssikre dit byggeri så godt som muligt, når det handler om hurtigt internet.

Her er der især to ting, du skal være opmærksom på, når du slår stregerne til byggeriet:

- Den ene ting er, hvad der findes af internetløsninger i vejen i det område, du bygger en ny ejendom i.

- Den anden er ting, hvordan du skal bruge denne viden til at planlægge og fremtidssikre dit byggeri i forhold til hurtigt internet.

Lad os starte med det første. Der er tre forskellige kabelløsninger til at få hurtigt bredbånd fra vejen og ind i din ejendom: Kobberkabler via telefonledningen, coax-kabler, som også leverer kabel-tv og de lynhurtige fiberoptiske kabler.

På Energistyrelsen hjemmeside www.tjekditnet.dk kan du se, hvilke kabelløsninger, der p.t. er tilgængelige i det område, du planlægger at opføre en ejendom. Men du skal også vide, at TDC og flere andre internetudbydere i disse år er i fuld gang med at udrulle fibernettet i hele landet, så hundredtusindvis af ejendomme vil kunne få fibernet.

Er der ikke fibernet i det område, du planlægger at bygge, kan du stadig få lynhurtigt internet til en god pris for beboere og slutbrugere af ejendommen. For selv om fibernet er den mest fremtidssikrede teknologi til distribution af hurtigt internet, så leverer både kobberkabler og coax-kabler stadig meget hurtige og stabile forbindelser. Og faktisk kan man få hybridløsninger, hvor man kobler mobilt bredbånd til en kobber kabelforbindelse for at booste ydelsen.

Når du skal planlægge dit ejendomsbyggeri, skal du altså tage højde for, hvilke kabler, der allerede er i området, og hvilke kabeltyper, du vil trække fra vejen og hen til ejendommen - og videre ud i alle rum eller lejligheder i byggeriet.

Og hvorfor ikke helgardere sig og fremtidssikre dit byggeri bedst muligt? Nemlig ved at trække alle tre typer af kabler fra vejen og hen til ejendommen. Den kortsigtede merudgift kan hurtigt vise sig at være en god investering i byggeriets attraktivitet og værdi.

Slutbrugerens pris for at få hurtigt bredbånd i dit byggeri varierer naturligvis alt efter hvilken hastighed, slutbrugeren vælger.

Send til en kollega

0.062