23948sdkhjf

Sådan gør I jeres hjemmeside brugervenlig

Brugervenlighed er i stor grad kommet i højsædet.

Tid er i dag en knap ressource, og derfor er vi heller ikke interesseret i at spilde dyrebare minutter på ting, som vi ikke kan gennemskue. Netop derfor er brugervenlighed blevet essentielt i vores dagligdag. Jo lettere vi kan afkode informationer, jo mere tilbøjelige er vi til at investere. Derfor gør I som virksomhed klogt i at bruge tid på at styrke brugervenligheden på jeres hjemmeside.

Fortæl det vigtigste først
Når I designer jeres side, så skal I som det første gøre det klart, hvad der er suverænt vigtigst for brugeren at vide i forhold til jeres produkt. Det kan være noget så grundlæggende som en introduktion til, hvordan jeres produkt fungerer, eller det kan være de absolutte fordele ved at benytte jeres produkt.

I skal derfor sørge for, at brugeren ikke har mulighed for at overse den information, som de skal bruge. Denne information kan eksempelvis fremhæves ved at benytte ikoner, billeder, større tekst, en anden skrifttype eller video.

Giv brugeren feedback
Når jeres brugere udfører en handling på jeres website, så skal I altid give dem feedback på den udførte handling. Det kan være noget så simpelt som en fejlmeddelelse, hvis der indtastes en ugyldig mailadresse til at have en “tak-side”, når brugeren har henvendt sig eller lagt en ordre.

Ved at give brugeren feedback, holder I brugeren i hånden, indtil vedkommende har udført en handling som I gerne vil have dem til. Fordelen ved dette er, at risikoen for fejl minimeres.

Analyser jeres data
Der findes en række værktøjer, som især SEO-bureauer benytter sig af til at styrke engagementet på hjemmesider. Et konkret værktøj til dette er Hotjar. Med Hotjar kan I oprette heat maps på jeres landingssider, som giver jer mulighed for at analysere brugernes adfærd. I kan blandt andet se hvor jeres brugere klikker henne, hvor langt ned de scroller på siden samt deres markør-mønster.

Denne data kan I bruge til at styrke brugeroplevelsen. Hvis flere af jeres bruger eksempelvis klikker på et specifikt logo i jeres kundereferencer, kan det meget vel være en god idé at lave en case på den pågældende kunde.

Lyt til jeres brugere
Hvis der er nogen, der kan hjælpe jer med at styrke brugeroplevelsen på jeres hjemmeside, så er det jeres brugere. Det må I ikke lade gå til spilde. Når jeres brugere kommer med kritik, skal I bruge det konstruktivt til at forbedre jeres site.

Det er selvfølgelig ikke alle brugere, som kommer til jer med forbedringspunkter, og derfor er det vigtigt, at I er proaktive og opsøger brugernes mening. Lav en regelmæssig brugerundersøgelse, så I altid er on track med, hvordan I kan forbedre jer og i det lange løb forbedre jeres online markedsføring.

Send til en kollega

0.047