23948sdkhjf

Kan du finde rundt i junglen af leasingmuligheder?

Hvis du nogensinde har undersøgt leasing som en potentiel mulighed for at finansiere din nye bil, så er du uden tvivl faldet over de mange forskellige typer af leasing, der i dag findes.

Det kan være svært at navigere igennem den jungle, det kan synes at være. Derfor forsøger vi i det følgende at gennemgå nogle af de mest gængse muligheder, du har for at lease din drømmebil.

Privat flexleasing er stadig en af de mest populære muligheder
Er du en privatforbruger, og ønsker du at gøre anskaffelsen af en ny bil økonomisk overkommelig, så kan flexleasing privat meget vel være den rigtige løsning. Denne løsning vælges ofte, når der er tale om dyre biler, hvor registreringsafgiften og momsen kan være en tung at finansiere privat.

En af de store fordele ved flexleasing privat er, at du ikke tvinges til at betale registreringsafgiften på én gang. Du betaler den derimod i mindre rater på månedlig basis.

Selve leasingperioden er mere eller mindre op til dig at bestemme. Ofte kan der leases biler via flexleasing i 6 til 24 måneder. Ønsker du dog at forlænge, efter at de 24 måneder er gået, så er det i langt de fleste tilfælde også muligt.

Er du interesseret i at lære mere omkring vilkårene, så anbefaler vi at læse disse hos de enkelte forhandlere. Vilkårene er nemlig forskellige fra selskab til selskab. Det er endvidere en god idé at tjekke op på de krav, som selskabet har til dig som kunde.

Leasing er også populært i erhvervslivet
Det har tidligere været kutyme, at virksomheder købte de biler, som medarbejderne skulle bruge. Virksomheder med kørende sælgere har eksempelvis et stort behov for, at der er biler til rådighed, men det kan hurtigt løbe op i store investeringssummer, hvis alle medarbejdere skal have en bil til rådighed. Derfor findes der også leasingtyper, der gør det mere overkommeligt for virksomheder at stille biler til rådighed.

Leasing som selvstændig erhvervsdrivende
Selvstændige er de seneste år i langt højere grad begyndt at lease biler. Især splitleasing er blevet populært, da det her er muligt at dele kørselsmæssige udgifter op i erhverv og privat. Med andre ord betaler du udelukkende privat for de kilometer, som du benytter bilen privat.

Er dit kørselsbehov stort i erhvervsøjemed, og bruger du ikke ret ofte din bil privat, så kan det ofte godt betale sig at overveje splitleasing.

Du skal dog være yderst opmærksom på, at denne leasingform kræver, at du fører kørebog for hver gang, at bilen skal køre. Dette gøres via en elektronisk kørebog. Her skriver du ind, om den kørte tur var i erhvervsøjemed eller i privat regi.

Det kan være en hovedpine at skulle føre kørebog. Omvendt kan der være store økonomiske fordele i at splitlease, og derfor kan du med fordele overveje det som et alternativ, hvis du driver en selvstændig virksomhed, hvor der er kørselsbehov i virksomheden.

Det kan være en udfordring at finde den rette leasingform. Derfor anbefales det, at du tager fat i et leasingselskab, der kan hjælpe dig på rette vej ud fra dine præferencer og behov.

Send til en kollega

0.031