Maskinmesterpraktikant søges til vores CTS-afdeling i Aarhus
Er du i gang med en uddannelse som maskinmester? Står du overfor din bachelorpraktik? Har du lyst til at arbejde med bygningsautomationsprojekter og få praktisk erfaring inden for CTS (Central Tilstandskontrol og Styring)? Så er dette din chance for et spændende praktikforløb!
Om praktikken
Som praktikant i vores CTS-team vil du få indsigt i og praktisk erfaring med bygningsautomationsprojekter. Du vil deltage i forskellige faser af projektarbejdet herunder programmering, idriftsættelse og optimering af CTS-anlæg. Derudover vil du få mulighed for at bidrage til dokumentation og udvikling af vores processer
Din profil
Udover at være studerende, kendetegnes du ved:
- En nysgerrig og motiveret tilgang til at lære nyt
- Du er struktureret og har gode kommunikationsevner
- Et stærkt personligt og fagligt engagement
- Du evner at arbejde selvstændigt samtidig med, at du har gode samarbejdsevner
- En interesse for bygningsautomation og energieffektive løsninger
- Kendskab til CTS-systemer samt en god forståelse for IT
Vi tilbyder
I løbet af praktikperioden vil du opleve en dynamisk hverdag med varierende opgaver og projekter. Du vil indgå på lige fod med vores øvrige medarbejdere og få mulighed for at deltage i vores sociale arrangementer. Praktikken kan samtidig åbne døren for fremtidige jobmuligheder hos os efter endt uddannelse.
Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig med at opnå dine læringsmål og sikre, at du får opgaver, der både interesserer og udvikler dig.
Praktikperiode
Praktikken er tiltænkt efteråret 2025 eller efter nærmere aftale. Så tøv ikke med at kontakte os, så finder vi en løsning.
Bemærk: Der er tale om ulønnet praktik.
Kontakt
Er du interesseret eller har spørgsmål til praktikforløbet? Så er du velkommen til at kontakte vores Projektchef Thomas Søndergaard Hansen på tlf. +45 25 42 77 66. Send din ansøgning via linket allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig!
Om Mariendal
Mariendal er en moderne og landsdækkende installations- og entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Aalborg. Med 250 medarbejdere beskæftiger vi os primært med projektering, installation og servicering af El, CTS, Brand og Industriautomation og styretavler. Vi har et stærkt fokus på kontinuerlig udvikling af både vores forretningsområder og medarbejdere. Hos Mariendal vægter vi engagement, ordentlighed samt tværfagligt samarbejde som en naturlig del af hverdagen - og vi gør os umage. Vi tror på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, nationalitet, etnisk oprindelse eller eventuelle handicap til at søge en stilling hos os.
Ansættelseslængde
Praktikforløbets varighed med mulighed for at skabe sit eget job efter endt uddannelse