Kunne du tænke dig at være en del af byggebranchen?
Som teknisk designer hos Tvilum Landinspektørfirma A/S får du en spændende og varieret hverdag, hvor ingen dage er ens. Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og kvalitet i vores arbejde, og vi søger en dygtig teknisk designer til vores kontor i Hillerød.
Om os
Tvilum Landinspektørfirma A/S har 40 års erfaring i landinspektørbranchen. Vores team består af landinspektører, kort- og landmålingsteknikere, tekniske designere og administrative medarbejdere. Vi rådgiver og udfører alle typer af matrikulært arbejde og tekniske opgaver for private, erhverv og offentlige kunder.
Med hovedkontor i Hillerød og kontorer i Kastrup og Frederiksberg, består vores team af 23 erfarne medarbejdere, der arbejder målrettet for at sikre effektive og vellykkede løsninger for vores kunder.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte
- Udarbejdelse af tekniske tegninger og kortmateriale, såsom situations-og afsætningsplaner, samt tegninger i 2D og 3D.
- Vedligeholdelse og opdatering af projektmateriale i takt med, at projekterne skrider frem.
- Samarbejde med landinspektører og projektledere for at sikre, at tegningerne er præcise og opfylder projektkravene.
Vi forventer at du har/kan
- Erfaring og er fortrolig med MicroStation.
- Taler og forstår dansk.
- Trives med selvstændigt arbejde og har evnen til at håndtere flere opgaver på én gang.
- Struktur og værdsætter godt samarbejde.
Vi kan tilbyde dig
- En varieret og spændende arbejdsdag, hvor opgaverne og projekterne skifter, og du får mulighed for at bidrage med din viden og erfaring.
- Mulighed for faglig udvikling gennem spændende og udfordrende projekter.
- Et arbejdsmiljø, hvor du kan arbejde selvstændigt med fokus på kvalitet og præcision.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og aflønnes iht. overenskomst med Teknisk Landsforbund.