23948sdkhjf
Del siden
Job

Afdelingschef for Systems hos SYSTRA Danmark

Har du erfaring med at lede jernbanespecialister og kan du drive den fortsatte udvikling mod fremtidens teknologier? Har du god erfaring inden for jernbanebranchen med et stærkt netværk? Har du evnen til at udvikle og motivere et team, samtidig med at du sikrer økonomisk vækst og succes? Så er du den afdelingschef, vi søger til Systems hos SYSTRA Danmark.

Ansøgningsfrist
15. december 2024
Forventet start
1. februar 2025
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Danmarks stærkeste team af sikringseksperter
I Systems hjælper vi vores kunder med at udvikle og levere de helt centrale systemer inden for jernbanen. Det er fx togkontrolsystemer som ETCS og CBTC, som vi er travlt beskæftiget med at levere til Banedanmark, Metro og DSB.  Ligeledes arbejder afdelingen med alle de tekniske systemer, der sikrer kontrol, drift, information, mv. på jernbane og metrosystemer i hele verden. Vores kollegaer kommer fra mange lande og fælles er, at de alle er specialister inden for deres felt.

 

Afdelingen har igennem mange år været det helt dominerende kompetencecenter for sikringseksperter, og hvor teknologierne har skiftet fra de traditionelle relæbaserede systemer til fuldelektroniske systemer, har afdelingen udviklet sig i takt med denne udvikling og er i dag fortsat Danmarks stærkeste team. Du får derfor mulighed for at stå i spidsen for en stærk og kompetent gruppe medarbejdere. Teamet er i øjeblikket travlt beskæftiget med at levere de centrale tekniske systemer til Banedanmarks signalprogram, DSB’s Fremtidens S-tog og Metroens nye linje M5. Derudover er vi tæt knyttet til vores internationale kollegaer i SYSTRA, hvor vi på international plan har været involveret i næsten 1 ud af 2 metrolinjer i verden, ligesom vi i Danmark har været involveret i alle eksisterende metrolinjer på den Københavnske metro. Du får derfor mulighed for at være med på de helt store projekter med den nyeste udvikling i branchen nationalt og internationalt.


 

Om jobbet

 

Med reference til direktøren for forretningsområdet Rail skal du som afdelingschef for Systems skulle arbejde med:

 

Personaleudvikling

Du arbejder med udvikling af medarbejdernes uddannelsesmæssige og personlige kompetencer samt rekruttering og onboarding af nye medarbejdere. Du skal desuden have fokus på effektiv ressourceallokering.

 

Budget- og vækstansvar

Som afdelingschef skal du sikre, at afdelingen når sine økonomiske mål og sikre den fortsatte vækst i afdelingen.

 

Salg, tilbud, markedsføring og projekter

Du vil være ansvarlig for indmelding af ressourcer og CV’er til tilbud samt bidrage med input til tværgående tilbud. Du vil varetage projektlederrollen i et begrænset omfang og tage projektansvar for både afdelingsprojekter og tværgående projekter.

 

Udvikling

Som afdelingschef får du ansvaret for at drive den fortsatte udvikling mod fremtidens teknologier i samarbejde med branchens dygtigste kolleger nationalt og internationalt.

 

Hvem er du?
Du har ledelses- og kommunikationsevner, der gør, at du opfattes som en klar stemme af både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Du kan samarbejde på tværs i organisationen og skabe resultater gennem andre i en dynamisk hverdag. Du formår både at arbejde langsigtet strategisk og mere operationelt. SYSTRA har en ambitiøs vækstagenda, både globalt og i Danmark, og som afdelingschef skal du have en stærk ambition for, at afdelingen leverer sin del af væksten samt lyst og evne til at skabe gode resultater.

 
 

Hvad SYSTRA tilbyder som arbejdsgiver og arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed med mulighed for at præge udviklingen af Systems. Du vil få en plads i ledelsesgruppen og et tæt samarbejde med direktørkredsen. Derudover tilbyder vi:

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Kollegialt fællesskab og vidensdeling
Fleksible rammer og attraktiv personalepolitik, herunder seniorordning og gode barselsvilkår for begge forældre
Mulighed for hjemmearbejde samt konkurrencedygtig løn og goder
Mulighed for at arbejde med bæredygtig udvikling og samfundsvigtige projekter
At blive en del af et team, der arbejder med nogle af Danmarks mest spændende og betydningsfulde infrastrukturprojekter

 

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Direktør for Rail, Per Larsen på tlf.: 5251 9549

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt cv og anden relevant dokumentation senest den 15. december 2024.

Vi gennemgår ansøgninger løbende så kom gerne til tasterne allerede nu.

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26048494

Kontaktperson

Jan Rudebeck
Rekrutteringsansvarlig
+45 26271804 jrudebeck@systra.com

Arbejdssted

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Saml ansøgning, CV mv i et dokument og send via linket

Søg job

Send til en kollega

0.078