Erfaren arkitekt/bygningskonstruktør til 3D projektering i Revit
Vi er en innovativ arkitektvirksomhed som arbejder med udgangspunkt i Ny Nordisk Funktionalisme. Vi tror på at der er en direkte sammenhæng mellem anvendelse, det sted vi bygger og brugerne.
Vi er inde i en god udvikling og har flere projekter i støbeskeen. Derfor søger vi en erfaren projekterende arkitekt/konstruktør til 3D-projektering med sans for detaljer, og som har lyst til at være en del af vores team og som tror på de værdier, der er så vigtige for os.
Vores projekter ligger i Indre By, Storkøbenhavn og resten af Sjælland, hvilket giver os en enestående mulighed for, at være med til at definere den nye by, både visuelt og funktionelt.
Trives du i et dynamisk og kreativt miljø, hvor opgaverne er alsidige og hvor du ikke altid kan planlægge dagen er jobbet her måske noget for dig.
Nøgleansvar:
- Indgå som modelansvarlig i projekteringsteamet.
- Kontrol af BIM-modeller, både intern og tværfaglig kollisionskontrol.
- Godt kendskab til Revit
- IKT
- Repræsentere tegnestuen til tværfaglige BIM-møder.
- Kendskab til udarbejdelse af bygningsdetaljer er en fordel
- Projektgranskning og risikovurdering af projekter og tegningsmateriale
Om dig:
- Uddannelse som arkitekt eller bygningskonstruktør.
- 5 års reel erfaring med 3D-model projektering fra arkitektvirksomhed (BIM-koordinering)
- Erfaring som BIM-ansvarlig (BIM-Manager).
- Er en tung Revit-bruger, som har erobret Family Editor og er rutineret i at vedligeholde og videreudvikle tegnestuens template og standarder.
- Du har kendskab i at køre BIM kollisionskontrol.
- Har erfaring med granskning og risikovurdering af projekter og tegningsmateriale.
Om os:
- Et af Københavns innovative arkitektfirmaer gennem 37 år.
- Et arkitektfirma hvis kerneværdier er værdiskabende arkitektur og professionelle processer.
- Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Gode kolleger og høj grad af ansvar til den enkelte
- En arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og arbejdstider prioriteres højt
Danielsen Architecture blev oprettet som tegnestue i 1987 og har siden etableret sig som en tegnestue med bred erfaring og kompetence inden for arkitektfaget. Vi har til huse i dejlige, lyse lokaler centralt på Christianshavn.
Vi består i dag af 3 selvstændige enheder; Danielsen Architecture, Danielsen Space Planning og Danielsen Urban Landscape. Danielsen Operation er fælles driftsselskab.