23948sdkhjf
Del siden
Job

Brandrådgivere til DBI

Arbejdssted
Danmark

Savner du et stærkt fællesskab med brandrådgivning i fokus. hvor vidensdeling er øverst på dagsordenen? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og tænke brand som designparameter, så er det dig vi søger.

Vi søger en kollega med erfaring i brandrådgivning eller anden relevant erfaring indenfor det brandtekniske område. Kunne det friste dig, og har du en god kollega eller en person i dit netværk med samme kompetencer, så leder vi efter brandrådgivere til vores kontorer i Hvidovre, Fredericia eller Aarhus.

Kompleksiteten kan være høj og udfordrende i vores projekter, men du bliver en del af et fagligt team, hvor projekterne løses i teams af flere eller alene. Der er altid tid til drøftelse og udforskning af de skæve detaljer og problemstillinger.

OM DIG

Stillingsindholdet kan tilpasses dine kvalifikationer og interesser indenfor brandsikring. I DBI får du mulighed for at være med til at udvikle rollen og fagligheden indenfor brandrådgivning, du får tid til fordybelse, adgang til spændende nye opgaver, der matcher dine kvalifikationer – og måske indgå i vores udviklingsprojekter.

Vi forestiller os, at du:

  • er brandrådgiver eller på anden vis i besiddelse af indgående kendskab til brandsikring
  • har nogle års erfaring, der gør dig i stand til at håndtere dine egne opgaver
  • har lyst til at udfordre de præ-accepterede løsninger og forny tankegangen omkring brandsikring
  • videreudvikler din faglige viden gennem de daglige brandrådgivningsopgaver
  • arbejder selvstændigt, men drives af dynamikken i teamsamarbejde
  • inddrager andre i dit arbejde, hvor du både giver og modtager feedback
  • kommunikerer faglig viden på dansk og engelsk i skrift og tale
  • har kørekort
  • er positiv, udadvendt og har gode samarbejdsevner

Vi lover til gengæld, at du bliver superbruger i prøvning – og klassifikationer indenfor brand. Vi vil gerne gå forrest i et nicheområde blandt brandrådgivere, og vise andre hvilke muligheder der er.

OM AFDELINGEN

I DBI-Brandrådgivning er vi 30 kollegaer med et solidt brand-fagligt fundament. Vi er fordelt på tre kontorer hhv. Hvidovre, Aarhus og Fredericia - men vi er én samlet enhed. Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde, og vi vægter højt at have et stærkt kollegialt sammenhold både i afdelingen og på tværs af hele DBI. Vi mødes på tværs af vores kontorer og landsdele flere gange om året, hvor vi gennem faglige og sociale indlæg udvikler os sammen.

Årligt har vi omkring 400 byggeprojekter og bruger mere end 3.000 timer til forsknings- og udviklingsarbejde inden for brandsikkerhed samt ca. 2.000 timer til undervisning af kursister.

Vi deltager i konferencer i ind- og udland, gennemfører brandtests af byggevarer og systemer, og deltager i arbejdsgrupper og udvalg – alt med det formål at hjemtage viden og bruge vores viden og erfaring til udvikling af ny og bedre brandsikring.

Gennem det tværgående samarbejde i DBI, har vi adgang til en bred vifte af kompetencer, som f.eks. brandprøvning og klassifikation af byggevarer, digital produktudvikling, inspektion af brandtekniske installationer, produktudvikling samt undersøgelse af, hvordan en brand er opstået. Der er således rig mulighed for at sparre med dygtige kollegaer og dykke ned i specifikke brandtekniske problemstillinger.

Vi er involveret i mange projekter med vores kollegaer med andre brandfaglige kompetencer på tværs af DBI. Vi er en organisation, hvor ideer har plads til at udvikle sig og når vi ser et behov, så løber vi efter det.

DBI

DBI er kendetegnet ved en god og udviklende arbejdsplads, hvor samarbejdet er fleksibelt og uformelt. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med over 300 kollegaer, som alle nørder igennem. Også lidt mere end på de fleste andre arbejdspladser. Vi har i mere end 100 år været førende på markedet, når det gælder viden og løsninger inden for brand og sikring.

Som et af Danmarks syv GTS-institutter udfylder DBI en vigtig rolle i samfundet, som bindeled mellem forskning og erhvervsliv. Vi er ikke kun sat i verden for at tjene penge. Vi understøtter innovation og udvikling i danske virksomheder og deler vores ekspertviden om brand og sikring til gavn for samfundet.

DBI’ vigtigste aktiv er medarbejdernes viden og engagement, og det er vi villige til at investere i. DBI prioriterer generelt efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling højt.

DBI TILBYDER DIG

Vi har moderne faciliteter, og du får attraktive personalemæssige forhold, som fx pensionsordning, tandforsikring og helbredsforsikring. Vi har en aktiv personale- og kunstforening, og der er kantineordning, hvor kokke laver lækker mad til os dagligt.

Alle brandrådgivere tilbydes mulighed for at virke som certificeret brandrådgiver og den enkelte rådgiver får tildelt projekter alt efter ønske til rolle og virke.  

SPØRGSMÅL:          Kontakt Rekrutteringspartner Mikkel Holst Høiberg på tlf. 29797089.

ARBEJDSSTED:        Hvidovre, Fredericia eller Aarhus

ANSØGNING:          Send din ansøgning og et CV via DBI’ online rekrutteringssystem (tryk på knappen ’SØG STILLINGEN’ til højre). Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.

Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker opslaget, når de rette kandidater er fundet.



DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Rekrutteringskonsulent
+45 29797089 mhh@brandogsikring.dk

Arbejdssted

Danmark

Sådan ansøger du

Klik på knappen herunder for at søge jobbet.
Søg job

Send til en kollega

0.078