Byggeriets bureau og betroede sparringspartner
Hos Grønbech PR og kommunikation er vi specialiserede i at gøre byggeriets specialistvirksomheder, ejerledere og SMV'er synlige og succesfulde ved at bruge PR og storytelling som en markedsføringsstrategi.
Vi fortæller virksomhedernes gode historier om deres produkter, services, resultater, mennesker og mærkesager og sørger for, at historierne når ud til relevante medier samt bliver delt på hjemmesider, sociale medier, i nyhedsbreve, YouTube-videoer, markedsføringsmaterialer, events og kampagner.
Vi har mere end 30 års erfaring som presserådgivere og journalister for virksomheder i byggeriets værdikæde, og siden begyndelsen af 2021 har Byggeriets Pressebureau også været en del af Grønbech. Vi arbejder for byggeriets uddannelser og organisationer, arkitekter, ingeniører, bygherrerådgivere samt entreprenør- og håndværksfirmaer.
Vi har et omfattende netværk, der ud over at omfatte en bred vifte af virksomheder og organisationer i byggeriets værdikæde også dækker alle relevante bolig- og byggemedier. Derudover har vi et løbende samarbejde med en bred kreds af førende specialister og rådgivere inden for områder som grafisk kommunikation, magasiner, hjemmesider og sociale medier.