M.J. Eriksson A/S
M.J. Eriksson A/S er en af Danmarks største jord- og anlægsentreprenører, med 75 års erfaring og ekspertise inden for jord-, anlæg- og bygningsentrepriser. Med over 700 specialiserede ansatte og Danmarks største maskinpark, opererer vi agilt og kompetent inden for alle jord- og anlægsopgaver, inkl. havneanlæg, fjernvarme, jernbaner, tunnelering og klima- og skybrudssikring. Vores store volumen og faglige grundighed gør os til en pålidelig og tryg samarbejdspartner for både offentlige og private bygherrer.
M.J. Eriksson har en årlig omsætning på 3 mia. kr. og den højeste kreditvurdering (AAA). Med kontorer i Ishøj, Brøndby, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding dækker vi hele landet og arbejder årligt på op til 85 projekter, der tæller både total-, hoved- og fagentrepriser og rammeaftaler.
M.J. Eriksson har Danmarks største maskinpark med mere end 450 entreprenørmaskiner, der spænder over alt fra gummigeder til jernbanemaskinel. De mange maskiner gør os til en agil og fleksibel samarbejdspartner, uanset projektets størrelse og beliggenhed.