23948sdkhjf
Del siden

DAMPA ApS

DAMPA - Quiet Design Since 1951
DAMPA har mere end 70 års erfaring med udvikling og fremstilling af design- og akustikløsninger til bygge- og marineindustrien. Gennem en Form Follows Function-filosofi kombinerer DAMPA nedhængte lofter med integrationsmuligheder såsom diffus ventilation, forskellige belysning og temperaturregulering via vores DAMPA klimalofter.

Skabelsen af smuk arkitektur med kurver og skræddersyede overflader er en DAMPA-specialitet. I samarbejde med arkitekter skaber vi unikke design og akustikløsning, hvor forhindringerne løses uden at gå på kompromis med æstetikken, funktionaliteten og den oprindelige idé. I tæt samarbejde med vores kunder udnytter vi kompetencer, erfaring og ekspertise i en grad, der skaber mest mulig fælles værdi. Dermed sikrer vi, at der med DAMPA-akustikløsninger er et resultat, der gavner alle projektets interessenter i et smukt cirkulært design.

DAMPA har leveret metal- og akustiklofter til mange forskellige projekter bl.a. uddannelsesinstitutioner, sygehuse, lufthavne, domiciler i både det private og offentlige samt kulturinstitutioner. DAMPAs metalloftsløsninger er kendetegnet ved at forene høj kvalitet, funktionalitet og akustikregulering i et smukt og enkelt design.

Ved at udnytte metallernes egenskaber kombineret med perforationer og akustikfilt, så udnytter DAMPA det bedste fra de tre verdener, da der er en membranabsorbent, en resonansabsorbent og en porøsabsorbent. Kombinationen af de tre absorbenter i samspil med forskellige dimensioner, dybder samt åbningsgraden i perforationerne er med til at sikre, at vi opnår en effektiv tilpasning af efterklangstiden, som er pejlemærke for, hvordan vi opfatter akustikken.

Med alle disse værktøjer, som DAMPA nemt kan justere, kan de forskellige produkter fås i både lydabsorptionsklasse A, B og C alt efter, hvad behovet er. Læs mere om DAMPA og kombinationen af metal og akustik.

DAMPA i det bæredygtige byggeri
Hos DAMPA er vi meget opmærksomme på, hvordan vores virksomhed påvirker omverdenen. Alt hvad vi foretager os, er med fokus på at forbedre den verden, vi lever i.

Stål og aluminium er tunge materialer at udvinde, men det betyder ikke, at materialerne er ufordelagtige for vores planet. Vi kan ved relativt få ressourcer genanvende materialerne igen og igen uden at materialerne forlader det bæredygtige cirkulære kredsløb. Som klimabevidst partner kan vi også bidrage til miljøcertificerede byggerier, hvor vi har miljøvaredeklarationer, EPD’er, på vores lofttyper i stål, aluminium og klimaloft.

DAMPA arbejder ud fra tankerne ’Reduce – Reuse – Recycle’.
Reduce: Vi optimerer og udvikler løbende vores løsninger og produktionsprocesser for at nedbringe materialeforbruget og minimere spild. 

Reuse: På grund af vores materialers robusthed og lange levetid kan DAMPA-løsninger genanvendes 100% ved endt original brug og tilpasses til nye formål.

Recycle: Al overskudsmateriale fra vores fabrik kildesorteres og genanvendes. Alle DAMPA-løsninger kan ved hjælp af relativt få ressourcer blive til et nyt produkt.

Akustiske vægpaneler – nem vej til bedre akustik  
90 % af vores tid bliver brugt indenfor. Indeklima har derfor en kæmpe betydning på arbejdspladsen, hvor det påvirker vores koncentration, vores effektivitet og vores generelle well-being.

Akustik er en essentiel del af et godt indeklima, og det mærkes hurtigt på bundlinjen, når den dårlige akustik påvirker medarbejdernes koncentration og trivsel. For at opnå optimal akustik anbefales det, at væggene dækkes med lydabsorberende materiale svarende til ca. 10-20 % af lokalets gulvareal.

Til dette formål har vi udviklet DAMPA® Silent Board. Vores nye akustikpaneler til væggen produceres i perforeret stål og kan med sine akustiske egenskaber opnå absorptionsklasse A og er et effektivt redskab til at sænke efterklangstiden. Herudover er der stor designfleksibilitet, så de kan passe ind i den eksisterende arkitektur og indretning eller være et enestående designelement i rummet.

Få et godt indeklima med høj komfort og uden træk og støj
Udover akustikken, så spiller luft og temperatur også en essentiel rolle i et godt indeklima. Med DAMPA® Klimalofter sikrer vi komfort og behageligt indeklima ved at forebygge udfordringerne med svingende temperaturer. Ved at installere køle- og varmeregulering fra loftet skaber vi et behageligt indeklima med optimal akustik og et godt arbejdsmiljø, der øger produktiviteten og mindsker fraværet. DAMPA® Klimalofter skaber den perfekte temperatur for hver enkel person i rummet, da det reagerer på hver enkel persons strålevarme og transporterer den overskydende varme væk uden forstyrrende trækgener.

Et DAMPA® Klimaloft er driftsmæssigt væsentligt billigere end et traditionelt køle/varmeanlæg. Fordelene omkring den energibesparende drift og et større velvære giver en økonomisk fordel, hvor investeringen i et klimaloft vil være tilbagebetalt over en kort tidshorisont. DAMPA® Klimaloft kan anvendes sammen med diffus ventilation, som yderligere bidrager til et godt indeklima uden træk og støj.

DAMPA ApS
Højeløkkevej 4A
5690 Tommerup
Danmark
CVR nummer: DK16045489
Find os på

Kontaktpersoner

{{ contact.name }}
{{ contact.title }}
Indlæs flere

Virksomhedsportefølje

Indlæs flere

Send til en kollega

0.44