23948sdkhjf

Østjysk el-forretning kommer under Bravidas vinger

Samtlige 25 medarbejdere i Hornbæk El-forretning A/S fortsætter i deres nuværende roller under det nye ejerskab

Teknikentreprenøren Bravida Danmark udvider nok engang. Denne gang sker det ved at købe aktiviteterne i elinstallationsvirksomheden Hornbæk El-forretning A/S i Randers. 

Hermed styrker selskabet tilstedeværelsen i Kronlylland med kompetencer inden for elinstallation, energioptimering og større el-entrepriser i industrien, lyder det i en pressemeddelelse om opkøbet.

Hornbæk El-forretning har eksisteret siden 1953, beskæftiger i dag 25 ansatte og havde i 2021 en omsætning på 25 mio. kr. Ud over at være leverandør af eltekniske løsninger har virksomheden også kompetencer inden for indeklima, varmepumper og ladestandere.

Samtlige 25 medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller med tidligere ejer af Hornbæk El-forretning, Bo Tind, som faglig ansvarlig for de fremtidige fælles aktiviteter. 

Integration af virksomheden over i Bravida sker i april 2023, så i praksis fortsætter virksomhederne indtil videre på uændrede vilkår under nuværende navn.

Udvidelse kan være mange ting

Over det seneste år har Bravida udvidet i flere omgange og på forskellig vis. 

Seneste i oktober, hvor modulproducenten Scandi Byg indgik en rammeaftale, så Bravida fremover skal stå VVS-funktionen på Scandi Bygs fabrik i Løgstør og byggepladser rundet om i landet. Med aftalen overtog Bravida otte VVS-medarbejdere fra modulbyggeren. 

Med et ja fra konkurrencemyndighederne blev teknikentreprenøren i juni 250 medarbejdere rigere, da nordjyske KT Elektric kom under Bravidas vinger.   

Måneden forinden fandt udvidelsen sted noget længere mod syd, nærmere bestemt i Bjerringbro, hvor Bravida indgik aftale om køb af aktiviteterne i el- og kølevirksomheden HP El-service A/S.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111