23948sdkhjf

Fjernvarmeforsyning aflyser udvidelse efter prischok

Billigste bud var næsten tre gange højere end forventet

FFV Varme opgiver nu at udvide fjernvarmenettet, da priserne fra udbudsrunden er langt højere end forventet.

521 nye fjernvarmekunder i Faaborg må derfor se langt efter fjernvarme.

Det er således meget billigere at fyre med gas, end den pris fjernvarmen ville kunne tilbyde nye kunder, der skulle finansiere fjernvarmetilslutningen over 20 år.

Det skriver Fyens.dk.

Da FFV begyndte at planlægge udvidelsen for to år siden, skønnedes det, at den ville koste omkring 52 mio. kr.

Da FFV's administrerende direktør Christian Møller forleden åbnede fire tilbud fra de entreprenører, der bød på opgaven, lød det billigste tilbud på 138 mio. kr., og det dyreste af dem 25 pct. højre.

- Det er frygteligt at skulle aflyse projektet, men vi rammer bare ind i, at der er udvidelsesprojekter for fjernvarme i gang over hele Danmark, og det betyder, at markedet er overophedet. FFV Varme vil følge prisudviklingen på området tæt og sætte udvidelsen af fjernvarmeområdet i gang på et senere tidspunkt, når priserne forhåbentligt når et niveau, der gør projektet rentabelt for den enkelte fjernvarmekunde, siger Christian Møller til Fyens.dk.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Fjernvarme
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.922