23948sdkhjf

72 boliger er afleveret: NRE mangler halvdelen i Fredericia

NRE Denmark skal skabe 143 boliger i Carolinelunden i Fredericia

I Carolinelunden i Fredericia har totalentreprenøren NRE Denmark afleveret de første 72 boliger til AP Ejendomme. Dermed kan selskabet begynde at overdrage nøglerne til de nye beboere, der kommer til at bo i et hjem, der er certificeret med Svanemærket.

- Vi er meget glade for, at vi nu kan overdrage nøglerne til de første beboere i Carolinelunden, som NRE Denmark har formået at opføre efter de visioner og ønsker, som vi og vores arkitekt Arkitema har haft for boligerne, udtaler adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, i en pressemeddelelse om fremdriften i projektet.

I boligområdet står AP Ejendomme bag i alt 143 boliger fordelt på byhuse, rækkehus og lejligheder. Opførelsen startede i 2021.

NRE Denmark står også for opførelsen af de resterende boliger.

Totalentreprenøren NRE Denmark er også ganske tilfreds med at have afleveret de første 72 boliger i Carolinelunden til AP Ejendomme.

– Siden vi sammen med AP Ejendomme tog første spadestik til Carolinelunden, har byggeriet kørt, som det skal. Derfor er vi også meget glade for, at vi nu har afleveret de første 72 boliger til AP Ejendomme, siger Jonas Stamp, projektchef i NRE Denmark.

De i alt 143 lejeboliger i Carolinelunden er fordelt på 128 lejligheder, 10 rækkehuse og fem town houses i to etager. Lejlighederne opføres med stor variation i størrelserne fra 45-125 kvm. 

Boligerne er fordelt på to byggefelter. Samtlige af boligerne forventes endeligt opført i slutningen af foråret i år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125