23948sdkhjf

Borgmester: Femern-forbindelsen skaber behov for metro til Malmø

Borgmester og leder af Venstre i København, Jens-Kristian Lütken, vil undersøge en ny metrolinje til Malmø. Godstog fra Femern vil skabe propper i persontrafikken, lyder det.

Jens-Kristian Lütken, leder af Venstre i København og beskæftigelses- og integrationsborgmester, vil undersøge muligheden for at bygge en metrolinje fra hovedstaden til Malmø.

Det sker for at imødekomme flaskehalse på jernbanen, når tunnelen åbner i 2029. Her vil en stor mængde godstransport mellem Skandinavien og Europa overføres til skinner. Øresunds Konsortiet regner med, at godstrafikken vil stige med 200-300 pct. og frygter for kapacitetsproblemer.

- Godstogene vil blokere for passagertrafikken, fordi de kører langsomt, og det tager lang til at starte op, når de første bremser op. Du kan ikke have 5-10 minutters drift mellem København og Malmø, hvis der kommer meget mere gods over broen, siger Jens-Kristian Lütken.

Forundersøgelse på vej

En metro under Øresund skaber forudsætninger for et bedre mix af flere person-, gods- og højhastighedstog på Øresundsbroen, mener borgmesteren.

Meldingen kommer i forbindelse med at Berlingske onsdag kunne fortælle om et politisk flertal for den kommende linjeføring. Valget faldt på den lilla linje kaldet M5 Øst.

Øresundsmetro

Længde: 22,1 km fra kyst til kys

Pris: ca. 30 mia. kr inklusive risikotillæg på 50 pct. og tilslutninger

Finansiering: Overskud fra Øresundsbroen, billetindtægter og EU-bidrag.

Byggetid: 6,5–7 år

Topfart: 120 km/h  med afgang hver 90 sekunder.

Rejsetid: København H–Malmø C: ca. 20 min.

Øresundsmetro, Årsarapport 2021

- Sammen med svenskerne skal vi undersøge muligheden for at lave et afgreningskammer på den kommende metrolinje, så vi eventuelt kan lave en metro til Malmø, siger Jens-Kristian Lütken til FemernNews:

- Det handler om ikke at fraskrive sig muligheden. Hvis man bare bygger en almindelig metro, bliver det meget besværligt at koble mere metro på, derfor skal vi undersøge dette fra starten af, siger Jens-Kristian Lütken.

Undersøgelse til 1,5 mio. kr

Der er politisk flertal i Københavns Borgerrepræsentation for at lave forundersøgelsen, der vil koste 1,5 mio. kr., fortæller han.

- Det er vigtigt, at vi ikke fraskriver os muligheden for at lave netop denne metro, siger borgmesteren.

Som om godstrafikken i sig selv ikke var udfordrende nok, planlægger svenskerne at øge grænsekontrollen ved Øresund. Det vil være et problem, selv om det ligger langt ude i fremtiden, noterer han.

- Hvis svenskerne fastholder eller røger grænsekontrollen, vil en metro ikke give mening. Men det er ikke noget, vi skal tage højde for nu og her. Nu undersøger vi i første gang muligheden for at lave et afgreningskammer, siger Jens-Kristian Lütken.

Øresundsmetroen er ikke en ny ide. Tidligere overborgmester Frank Jensen var varm fortaler, og i 2021 anslog en dansk-svensk rapport, at metroen ville bringe 2,3 mio mennesker i regionen inden for en times rejsetid af hinanden.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125