23948sdkhjf

Forsinkelse af supersygehus risikerer at blive værre end ventet

Åbningen af Nyt OUH kan blive forsinket helt ind i 2026

Da det sidste uge kom frem, at byggeriet af Nyt Odense Universitetshospital på ny blev forsinket, var det uden meldinger om, hvor stor forsinkelsen ville blive. 

Nu forlyder det, at det i forvejen massivt forsinkede byggeri først risikerer at åbne i 2026. 

Det er i stedet for 2025, som ellers var seneste vurdering, skriver TV2 Fyn.

Årsagerne til forsinkelsen er, at den italienske hovedentreprenør CMB/Itinera er udfordret af stigende priser på materialer og lønudgifter, og desuden har entreprenørerne haft svært ved at skaffe tilstrækkeligt arbejdskraft, lyder det.

Række af forsinkelser 

Det er langt fra første gang, sygehusbyggeriet til samlet 7,75 mia. kr. løber ind i forsinkelser.

I 2020 blev tidsplanen rykket til foråret 2023. Sidste år til sensommeren 2023, i sommer endnu engang til 2024, og efterfølgende til 2025.

Og senest er meldingen altså en risiko for, at kalenderen skriver 2026, før byggeriet er helt færdigt, og patienter kan rykke ind. 

Entreprenøren har også gentagne gange under coronapandemien haft svært ved at skaffe tilstrækkeligt med håndværkere på byggepladsen, og som beskrevet i Licitationen, var byggeriet også en overgang udfordret af større smitteudbrud blandt håndværkere.

Dertil kommer indflytningen. En proces, som kan tage mellem otte og 12 måneder, har OUH-direktør Torben Hedegaard Jensen tidligere sagt til Fyens Stiftstidende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125