23948sdkhjf

Aalborg Lufthavn udvider

Taxiways udvides og udstyr flyttes så Aalborg Lufthavn fremover kan tage imod de helt store fly

De har været her før de store wide body-fly. I maj 2021 kom et Boeing 777-cargofly med corona-værnemidler og satte rekord som det største fly med fragt, der var landet i lufthavnen. Og den slags store besøg vil lufthavnen gerne have endnu flere af.

Derfor er Aalborg Lufthavn i gang med at udvide, fortæller lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

- Vi udbedrer og forstærker bestemte områder, så drejevinklen er bedre til de større fly. Lufthavnen bliver opgraderet fra en 4C-lufthavn til en 4E-lufthavn.

Med den nye klassifikation kommer lufthavnen til at kunne modtage de helt store fly kontinuerligt uden særlige tilladelser eller restriktioner. Det har tidligere været nødvendigt, når de store fly kom til Aalborg.

Ud over mere asfalt er der også en del udstyr, der skal flyttes, ligesom der også skal laves prøveflyvninger, og til sidst skal det hele godkendes af Trafikstyrelsen.

Niels Hemmingsen forventer, den endelige godkendelse ligger klar senest i marts 2023.

Med den nye tilladelse i hænderne kan lufthavnen uden videre modtage store fragtfly, og netop fragtflyvning er noget, som lufthavnen gerne vil satse mere på, fortæller direktøren.

Samtidig åbner tilladelsen også for, at flyselskaberne kan sende de store langrutefly til Aalborg, hvis de ønsker det.

- Vi bestemmer ikke, hvad flyselskaberne flyver med. Men vi har nu en operationsmulighed, der åbner andre døre i tilfælde af, nogen vil flyve langt med store fly.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11