23948sdkhjf

Familieejet betonvirksomhed lander bedste resultat i tre år

Der er stort overskud på bundlinjen. Men udsigt til sløj aktivitet giver rynkede bryn hos sydjyske Give Elementfabrik A/S

Et buldrende byggeri har for tredje år i træk sikret en bugnende bundlinje hos den familieejede betonvirksomhed Give Elementfabrik A/S.

Selskabet, som producerer og leverer præfabrikerede betonelementer, har øget sit resultat før skat med over 30 pct. til næsten 40 mio. kr., fremgår det af virksomhedens regnskab for 2021/22.

Fremgangen er sket samtidig med, at medarbejderstaben er øget med 18 til i snit 152 fuldtidsansatte. Også bruttoresultatet er forbedret med 16 mio. til 67,1 mio. kr. 

Resultatet var ikke helt uventet. Den daværende adm. direktør Henrik S. Damø fortalte sidste år, at selskabet forberedte sig på et travlt 2021/22, efter at negativ påvirkning fra Covid 19 havde sluppet sit tag. Siden da er der skiftet ud på direktionsgangen. Karsten Rewitz sidder nu i hjørnekontoret

Markant lavere forventninger

Et mere sløjt marked betyder dog, at det er tvivlsomt, om opgangen fortsætter.

Give Elementfabrik A/S

Virksomheden ejes af brødrene Jens Henrik og Finn Eskildsen og producerer, leverer og monterer præfabrikerede modulopbyggede betonelementer til landbrug og industri.

Give Elementer blev etableret i 1964 af Jens Eskildsen i midten af Jylland og har siden leveret letbetonelementer til over 10.000 bygninger – primært i Danmark, men også til byggerier i Tyskland, Norge, Sverige, Færøerne og Polen.

Virksomheden har i dag produktionsenheder i Give, Nørre Snede og Gedsted.

”Der ses en tydelig afmatning i byggebranchen” blandt andet på grund af høje energi- og materialepriser samt stigende renter, skriver ledelsen nu i ledelsesberetningen.

Det medvirker alt sammen til ”en markant øget konkurrence” og kortere leveringstider på de elementer, som selskabet producerer:

”Give Elementfabrik A/S forventer således et markant lavere resultat i 2022/23, og forventningerne til omsætningen er meget afhængig af efterspørgslen i markedet,” hedder det i regnskabet.

Adm. direktør Karsten Rewitz fortalte da også tidligere i november til Licitationen, at selskabet stod over for en "begyndende turbulent" tid, men at Give Elementfabrik ifølge hans udsagn var godt rustet til den situation: 

- Vi har en effektiv produktion og nogle gode konkurrencedygtige kostpriser, så vi kan følge med prisen langt ned uden at skrive røde tal, sagde han

Trods forventning om køligere tider har betonvirksomheden også et solidt lag økonomisk fedt på kroppen, fremgår af nøgletallene.

Egenkapitalen er i det seneste regnskab øget til sit højeste punkt nogensinde, og soliditetsgraden er også strøget opad. Nøgletallet, som giver et billede af en virksomheds økonomiske polstring, er nu på knap 60 pct. Det højeste niveau siden 2016/17.

GIVE ELEMENTFABRIK A/S
Mio. kroner 2021/22 2020/21
Nettoomsætning - -
Bruttofortjeneste 67,1 51,1
Resultat af primær drift 38,5 29,0
Resultat før skat 38,6 29,1
Årets resultat 30,1 22,7
Balancestatus 212,5 193,9
Egenkapital 125,2 105,2
Antal ansatte 152 134
Regnskab afsluttet 30/6-2022 Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109