23948sdkhjf

De skal gøre nedreven industriejendom til grønt areal i Brøndby

Et team bestående af Opland Landskabsarkitekter, Via Trafik og Light Bureau vil i løbet af de næste år omdanne den nedrevne industriejendom på Elementfabrikken i Brøndby fra erhvervsområde til grøn ankomstplads og mødested for den nye bydel i Brøndby Kommune, Kirkebjerg. 

Det skriver vinderholdet i en pressemeddelelse. 

Med fokus på rummelige pladsdannelser og gode opholdsmuligheder, rekreative arealer, synlig håndtering af regnvand og etablering af stiforbindelser skal Den Grønne Ankomstplads være et naturligt samlingspunkt og et attraktivt grønt åndehul for den kommende Kirkebjerg-bydel.

– For os er det altafgørende, at der er en ambitiøs grøn plan for et område, når vi byder på en opgave – og det er der i høj grad for Den Grønne Ankomstplads i Kirkebjerg, udtaler Lars Alva-Jørgensen, partner og projektleder hos Opland, i pressemeddelelsen.

Element i regnvandshåndtering

Landskabsprojektet kommer til at have et højt naturindhold og regnvandet håndteres lokalt på grunden – begge dele med udgangspunkt i kommunens mål om at blive CO2 neutrale senest i 2050 samt ”Regn og Hav 2018”, som omhandler håndtering af regnvand.

Værdien af totalrådgivningen er ifølge Projektagenten, en platform til overvågning af byggeprojekter og udbud, anslået 2,5 mio. kr. 

Den Grønne Ankomstplads’ udformning bygger på lokalplanens vision om at skabe et attraktivt boligområde med grønne arealer og plads til det gode liv. Indenfor en 10-årig periode er det planen, at der bliver skabt op imod 2.000 nye boliger i Kirkebjerg.

Projektet forventes færdigt i 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14