23948sdkhjf

MT Højgaard lader sig ikke længere lokke af kæmpebyggerier

Entreprenørkæmpen vil kun byde på kæmpeprojekter, hvis selskabet kan få lov til at involvere sig tidligt i byggeprocessen

MT Højgaard greb ud efter muligheden for at blive en del af nogle af de største offentlige byggerier i en lang årrække, supersygehusene. Og entreprenørkæmpen havde held med ambitionen i Gødstrup og Aalborg, hvor selskabet i henholdsvis 2011 og 2015 kom i gang med byggerierne af de nye sygehuse.

Forsinkelser og fordyrelser har siden præget de to kæmpeprojekter, og for MT Højgaard har tvister med både bygherrer og underleverandører om store millionbeløb været gennemgående.

Topchef i MT Højgaard Holding, Henrik Mielke, lægger i et interview med Børsen ikke skjul på, at selskabet ikke havde ladet sig lokke af de store projekter, hvis man havde haft den viden i dag:

– Jeg har fortrudt, vi gik ind i projekterne med den udbudsform, når jeg i dag ser tilbage på dem. De to byggerier kunne vi som selskab sagtens have undværet, siger Henrik Mielke til Børsen.

Konkret betyder det, at entreprenørselskabet ikke fremover vil byde ind på udbud, hvor regionen står alene som bygherre på store projekter. Der skal fra start være et samarbejde med entreprenøren, lyder det fra MT Højgaard-direktøren.

En del af strategien 

Siden Henrik Mielke indtrådte som koncernchef i MT Højgaard Holding i februar, har han ad flere omgange overfor Licitationen - Byggeriets Dagblad forklaret, hvorfor tidlig inddragelse er så vigtig.

Senest forklarede topchefen i forbindelse med selskabets kvartalregnskab for tredje kvartal 2022, at virksomhedens bevidste valg om at indgå flere strategiske partnerskaber og tidlige samarbejder gavner på både top- og bundlinje.

 - Vi lukrerer stærkt på de strategiske valg om at have fokus på samarbejder. Næsten halvdelen af ordreindgangen kommer fra dem (partnerskaberne, red.), lød det fra Henrik Mielke 10. november 2022.

Topchefen forklarede også i den forbindelse, at samarbejdet ofte betyder, at partnerne undgår konflikter og tvistsager.

Også problemer i Hillerød

Han ser derfor med en vis ærgrelse mod Hillerød og Nyt Hospital Nordsjælland, hvor bygherren netop trak entreprenøren, NCC, ind tidligt i processen.

Uden problemer har det nordsjællandske supersygehus dog ikke været. Som tidligere beskrevet i Licitationen er prisen vokset og vokset, så det oprindelige budget på 3,9 mia. kr. i september i år var nået op i niveauet 6,5-6,7 mia. kr.

Seneste tidsplan for byggeriet satte forventet indflytning ultimo 2025. Det nybyggede hospital i Hillerød skulle oprindelig have stået klar i 2020.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159