23948sdkhjf

Lav pris stak høj kvalitet i Femern-udbud

Det billigste tilbud på godt 306,5 mio. kr. var 28 mio. kr. billigere end konkurrenten. Til gengæld er kvaliteten ringere på tre prioriterede områder, skriver FemernReport.com.

Spanske Elecnor vandt kontrakten på at bygge transformerstationen til Femerntunnelen med et tilbud på knap 306,5 mio. kr. Konkurrenten, Siemens-Aarsleff, bød knap 334,5 mio. kr. – men scorede højere på kvalitet. 

Det skriver FemernReport.com, der er et nichemedie, der følger byggeriet af Femern Bælt-tunnelen.

Det var spanske Elecnor, der løb med TPS-kontrakten med et tilbud på godt 306,5 mio. kr. Den eneste konkurrent, et konsortium bestående af tyske Siemens og danske Aarsleff, tilbød at bygge transformerstationen for knap 334,5 mio. kr.

I udbudsmaterialet fra Femern A/S var pris vægtet med 70 pct. De sidste 30 pct. var tre kvalitative kriterier. Energieffektivitet på en særlig del af arbejdet var vægtet med 15 procent. Her var det Siemens-Aarsleff tilbuddet, der havde højt energieffektivitet med 98,1 procent mod Elecnors 97,33 pct., skriver femernreport.com.

Oppetid blev vægtet med 7,5 pct. Femern A/S havde betinget sig maksimalt 260 minutters nedetid om året svarende til en oppetid på 99,95 pct. Her var tilbuddet fra Siemens-Aarsleff 70 minutter bedre på et år end det vindende tilbud, skriver femernreport.com på baggrund af en aktindsigt i de fremsendte tilbud.

Også på det sidste kvalitetskriterie var Siemens-Aarsleff det bedste bud. Femern A/S havde i udbudsmaterialet betinget sig, at anlægget kunne være i drift i minimum 40 år. Det vindende tilbud fra Elecnor lød på 50 års levetid, men Siemens-Aarsleff-konsortiet kunne love 54 år og seks måneder, skriver femernreport.com.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141