2

Billeder

Ørsteds Haver på Frederiksberg vinder Arkitektforeningens bygherrepris for markant renovering af en tidligere anonym ejendom. Foto: Hampus Berndtson

Alt for mange gode bygninger bliver revet ned for at gøre plads til nye. Men i dag ved vi, at bygninger og byggeri står for mindst 30 pct. af det samlede klimaaftryk og 35 pct. af det samlede affald herhjemme. Derfor bør bygherrer kigge mere på potentialerne i de bygninger, der allerede står.

Sådan lyder det fra Arkitektforeningen, der sætter fokus på flot renovering. Det sker med uddelingen af bygherreprisen Æreskalejdoskopet, som mandag blev uddelt til to bygherrer.

Prisen gik til to meget forskellige transformationer, nemlig Friluftsskolen på Amager – en offentlig fredet bygning - og Ørsteds Haver, der er en privat beboelsesejendom på Frederiksberg og som vandt Renoverprisen 2021.

Store værdier gemt

"Kvaliteten kan være svær at se med det blotte øje, når man står over for en forfalden bygning, der er ramt af vind og vejr – og måske har været forsømt i mange år. Men mange af disse bygninger gemmer på både arkitektoniske og bygningsmæssige værdier, og i de fleste tilfælde er det kun fantastisen og budgettet, der sætter grænserne for, hvordan de kan forvandles til nutidige udtryk og behov", lyder det i en pressemeddelelsen fra Arkitektforeningen.

-  I nogle tilfælde skal der dog særlige teknikker og forhandlinger til – for eksempel når der er tale om fredede bygninger, men også her er der mulighed for at transformere bygninger til nye formål. Begge dele findes der rigtig gode eksempler på, og dem skal vi have frem i lyset, siger Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen.

Han påpeger det afgørende i, at byggeriet får reduceret byggeriets store klimaaftryk;

- En af vejene dertil er, at vi bygger langt mindre nyt og bliver langt bedre til at renovere, transformere og bygge videre på det eksisterende. Det kræver en ny måde at tænke på, når behovet for en bygning opstår. Og det kræver, at vi tænker: ”bevar”, før vi tænker: ”riv ned”. Det vil vi gerne inspirere til ved at hylde nogle af de bygherrer, der har valgt at gå den vej, tilføjer Johnny Svendborg i pressemeddelelsen.

Forsømt skolebygning fik nyt liv

Friluftskolen er oprindeligt tegnet af arkitekten Kaj Gottlob i 1938 og blev tidligere brugt som en såkaldt ”svagbørnsskole”, men i mange år har den fredede bygning stået noget forsømt hen. I dag danner den en ny og smuk ramme om skolelivet for børn med bevægehandicap og andre udfordringer.

Skolen er et eksempel på et fredet hus, som er mere end ’blot’ restaureret.

"Således er centrale dele af den gamle skolebygning fra 1938 nænsomt restaureret samtidig med, at dele af den fredede bygning er transformeret til nye fællesrum, som går op i en højere enhed med bygningens oprindelige arkitektur. Gennem et omfattende arbejde med at udrede bygningens oprindelige tilstand samt forhandlinger om mulighedsrummet mellem arkitekter, bygherre og fredningsmyndighed er det lykkedes at bevare en smuk bygning", lyder det fra Arkitektforeningen.

Frederiksbergs grimme ælling

Transformationen af beboelsesejendommen Ørsteds Haver er et smukt og inspirerende eksempel på, hvordan nedslidte beboelsesejendomme fra 1960erne og 1970erne kan transformeres til glæde for beboere og forbipasserende. Med beskedne midler er det arkitektoniske niveau og fællesskabet i Ørsteds Haver øget betydeligt gennem en nytænkende og bæredygtig tilgang til renovering af bygningens facade.

"Gentænkningen af svalegangen med de nye private, glasinddækkede terrasser på ydersiden har forvandlet den upopulære altangang til anvendelige fællesarealer, der styrker mødet mellem beboerne. Og de nye lukkede terrasser har udvidet boligerne med ekstra arealer, som samtidig er kilde til et passivt varmebidrag", lyder det.

Begge transformationer er et resultat af tæt samarbejde og dialog mellem ambitiøse bygherrer og arkitekter – og ikke mindst Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har spillet en central rolle i transformationen af Friluftskolen.