23948sdkhjf

DESIGNA KØKKEN: Leverandør til byggeprojektet Solbjerg

Som leverandør af køkkeninventar til byggeprojektet Solbjerg har DESIGNA haft en projektleder på byggepladsen for at sikre kvalitet i byggeprocessen, god dialog med samarbejdspartnere og et projekt, der leveres til aftalte tid.

Med formålet at skabe en stemning af storbyliv og sikre et varieret udbud af boliger kombinerer byggeprojektet Solbjerg, som er beliggende 15 km. fra Aarhus, indkøbsmuligheder, café- og torvemiljø med etageboliger med bolig og erhverv.

Bag byggeprojektet står bygherre Solbjerg Byport, mens LPH Byg varetager totalentreprisen. Projektet har netop afsluttet sin første ud af to byggefaser, bestående af 16 boliger og otte erhverv. Køkkenerne er produceret, leveret og monteret af DESIGNA, der også står for at levere køkkener til det nybyggede supermarked samt fire erhverv i den anden og afsluttende byggefase.

Køkkener produceret med omtanke for natur og miljø
Med ønsket om at bidrage til et højt niveau af produktsikkerhed og præge værdikæden i en grønnere retning har DESIGNA, som de første i branchen, udarbejdet en EPD (Environmental Product Declaration) - på dansk; miljøvaredeklaration i samarbejde med Teknologisk Institut. DESIGNAs produkter er testede og certifcerede, hvilket bl.a. betyder, at bordplader er udarbejdet i FSC-certifceret træ, skabe og fronter er indeklimamærkede, mens alle spånplader, som bruges til at fremstille køkkenskabe, skuffer og skydedøre, produceres af 90% genbrugstræ. “For at sikre et sundt indeklima er hele DESIGNAs sortiment indeklimamærket,” fortæller projektleder fra DESIGNA, Frank Sjøgreen, der er ansvarlig for DESIGNAs leverancer til byggeprojektet Solbjerg. “Som projektleder for DESIGNA er jeg tilstede ude på byggepladsen, hvor jeg står for opmåling og kontrol samt udlevering og
gennemgang af DESIGNAS leverancer. På den måde sikrer vi god kommunikation med samarbejdspartnere og leverandører og sikrer, at der leveres som aftalt, og at projektet kører efter tidsplanen,” forklarer han.

Samarbejde med LPH Byg
Netop aflevering af leverancer til tiden og konkurrencedygtige priser var afgørende faktorer for LPH Byg, da de som totalentreprenør på byggeprojektet skulle udvælge en køkkenleverandør til Solbjerg, hvor valget faldt på DESIGNA, som LPH Byg tidligere har haft et godt samarbejde med på en række byggeprojekter. Det fortæller partner og projektchef hos LPH Byg, Jonas Holm Otzen: “LPH Byg gør en dyd ud af at planlægge byggerier på en måde, hvor de kører så gnidningsfrit som muligt. Vi har gennem en række projekter haft god dialog med DESIGNA, som udviser stor samarbejdsvilje, og deres tilknyttede projektledere yder et professionelt arbejde ude på pladsen. Samarbejdet er en fornøjelse.”

OM DESIGNA
DESIGNA KØKKEN repræsenterer Danmarks største privatejede køkkenvirksomhed og er en kæde af selvstændige forhandlere med 25 danske såkaldte partnerbutikker. Med mere end 30 års erfaring inden for produktion af dansk møbelkvalitet fremstiller og producerer DESIGNA møbler på egen fabrik og råder over et moderne produktionsapparat, som sikrer høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. DESIGNA overholder desuden de produktkrav, som bygningsreglementet 2023 og en DGNB-certificering for moderne byggeri stiller.
www.designa.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082