23948sdkhjf

Licitationen mener: Den enes død er stadig den andens brød

Trods vigende aktivitet og lidt færre opgaver, inflation og stigende energipriser, så er der fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange virksomheder. Men, samtidig med, at konkurrencen om opgaverne bliver stadig hårdere, må mange virksomheder i byggeriet dreje nøglen. Faktisk var der et rekordstort antal virksomheder i byggeriet, som måtte give fortabt i oktober måned.

I kølvandet på konkursbølgen kan det være attraktivt for de mest veldrevne virksomheder at overtage konkursramte kollegers virksomheder og drive dem videre. Det handler jo trods alt om at positionere sin virksomhed dér, hvor opgavemængden er størst og indtjeningspotentialet er bedst.

Det er absolut en farbar vej, hvis man er klar til at ekspandere og vil erobre markedsandele. Men, det kan også være en risikabel manøvre i en tid, hvor markedet er påvirket af stigende inflation og en vis afmatning i aktivitetsniveauet.

På den ene side kan man nemlig frygte, at både offentlige bygherrer og private boligejere holder endnu mere igen med at investere i byggeopgaver, så opgavemængden falder yderligere.

På den anden side kan man forvente, at de virksomheder i byggeriet, som i dag har rigtig-rigtig travlt, fremover ”bare” får rigtig travlt. Det vil hjælpe en hel del på efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft. På den vis kan de mange konkurser med til at skabe en form for stabilitet i byggebranchen – og gøre det gamle ordsprog om, at den enes død er den andens brød, til virkelighed.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094