23948sdkhjf

Alternativ boligbygger når milepæl på Amager

I Ørestad Syd står et miljørigtige bofællesskab, Grønne Eng, færdigt i midten af juni 2023. Her kan EcoVillage, som er initiativtager, dermed overdrage og byde beboerne velkommen til en mindre økolandsby, hvor bæredygtighed og fællesskab er omdrejningspunkter - både økonomisk, socialt og i miljømæssig forstand.

Denne uge er der fejret rejsegilde på det 7468 kvm store byggeri, skriver By & Havn i en pressemeddelelse.

Byggeriet, der er tegnet af Vandkunsten Arkitekter, består af 75 ejer- og andelsboliger i varierende størrelser med både etageboliger og rækkehuse i to og tre etager, som kan rumme forskellige aldersgrupper og familiestrukturer. Entreprenør er HLH Entreprise.

Grønne Eng kommer til at kile sig ind et område, hvor fælleden er den ene naturskønne nabo og Ørestad, med de moderne strukturer og former, den anden nabo.

Grønne Eng, bofællesskab i Ørestad Syd

• Grønne Eng bliver i alt på 7468 kvm og kommer til at have et fællesareal på cirka på 1036 kvm

• Der kommer til at være 75 boliger i varierende størrelser fra 41 kvm til 116 kvm: 58 etageboliger, 9 rækkehus 2 etager og 8 rækkehuse 3 etager.

• Bygherre er EcoVillage ApS, Fb Gruppen A/S og FB Grønne Eng ApS

• Vandkunsten arkitekter har været rådgiver på arkitektur og landskab

• Entreprenør er HLH Entreprise

• Beboerne flytter ind den 15. juni 2023

By & Havn

By & Havns adm. direktør Anne Skovbro ser frem til at det bæredygtige og miljørigtige bofællesskab flytter ind i Københavns yngste bydel:

– Grønne Eng kommer på bedste vis til at kombinere landsbyens stærke fællesskab med byens puls i en grøn og bæredygtig boform, som kommer til at bidrage til et mangfoldigt Ørestad med plads til sunde fællesskaber i forskellige afskygninger, siger Anne Skovbro ifølge pressemeddelelsen.

– Jeg har en tro på, at Grønne Eng, med sine sociale, økonomiske og bæredygtige fordele, kan inspirere til at der i fremtiden bygges flere bofællesskaber i storbyerne, fortsætter By & Havn-direktøren.

Fælleshus som livsnerve

I Grønne Eng er det grundideen, at man deles om de ting og funktioner, som man ikke har behov for i ens eget hjem, men som kan findes og bruges i fælleshuset. Derfor bliver livsnerven i bofællesskabet også det store fælleshus på cirka 1.000 kvm, der kommer til at indeholde fælleskøkken og spisesal, hvor beboerne kan mødes til faste ugentlige økologiske fællesspisninger. I huset bliver der også plads til gæsteværelser, motionsrum, cykelværksted, byttecentral og et fællesbibliotek.

Den grønne dimension er også tænkt ind flere forskellige steder, da byggeriet blandt andet får taghaver, solceller på taget, elbils-deleordning og et fællesvaskeri, der bruger opsamlet regnvand. Og det er blot er nogle af de funktioner.

Byggeriet bliver DGNB Guld certificeret og er opført i materialer, der enten er certificeret som Svanemærkede, EcoLabel eller Blomsten.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125