En nedrivning af lejligheder i boligområdet Vollsmose i Odense. Området skal forandres og 2.000 nye boliger bygges frem mod 2030.Foto: Finn Frandsen/Ritzau ScanpixFortsættes næste side Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Landets største nedrivere tjente i de seneste regnskaber samlet flere penge oven på et sløjt 2020.

Sådan ser de brede penselstrøg ud i en brancheanalyse foretaget af Licitationen - Byggeriets Dagblad blandt de 12 største nedrivere. Det samlede resultat før skat blev således øget markant i de seneste årsregnskaber og bragede op med 54 pct. fra 2020. Og selvom det ikke trumfer rekordåret 2018, er der tale om den anden højeste samlede bundlinje i den seneste håndfuld år.

Men den brede pensel fanger ikke hele sandheden.

For fremgangen er ikke mindst drevet af én entreprenør, Kingo Karlsen, der har forbedret sit resultat før skat med over 40 mio. kr., efter et år med et underskud på 35 mio. kr. Havde Kingo Karlsen ikke været med i analysen, ville de resterende virksomheder samlet set have tilbagegang på indtjeningen.

Halvdelen går tilbage

Det er nemlig kun halvdelen af selskaberne, som kan nikke genkendende til en voksende bundlinje. Den anden halvdel tjente mindre, end de gjorde året før. Og fire er endt med underskud.

Èn forklaring er den benhårde konkurrence, som nedriverne har været i med hinanden ifølge deres ledelsesberetninger. Nogle har også slået sig på tabsgivende projekter. Oven i det kommer de stigende priser.

Blandt virksomhederne med tilbagegang på indtjeningssiden finder man én af branchens største aktører, P. Olesen og Sønner, som endte med et fald på 6 mio. kr. til 33,1 mio. kr. i overskud før skat i 2021/22.

Det var stigende priser, blandt andet på energi, som tyngede, lød det i regnskabet, men P. Olesen er alligevel tilfreds med resultatet. Nedriveren har da også fortsat branchens største bundlinje trods tilbagegangen.

Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen trækker mest ned i branchens samlede overskud.

J. Jensen er i 2021 endt med en tilbagegang på næsten 16 mio. kr. før skat og et underskud på 14,4 mio. kr. Selskabet skriver imidlertid i sin ledelsesberetning, at tabet primært kan henføres til én tabsgivende kontrakt, som ikke forventes at påvirke nævneværdigt i de kommende år.

De fleste af landets største nedrivere har øget antallet af medarbejdere. Samlet beskæftigede selskaberne i seneste regnskab 1.207. Det højeste antal de sidste fem år. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Aktivitet

Mens flere har døjet med lavere overskud, har den samlede aktivitet dog ikke fejlet noget, lyder det fra flere af selskaberne i deres regnskaber.

I alt er bruttofortjenesten (kun de færreste oplyser deres omsætning i regnskaberne) da også steget til det højeste niveau på 758 mio. kr. - en stigning på knap 12 pct. Ni af de 12 selskaber har forbedret bruttefortjenesten. Kun tre har forværret den.

Som i den foregående årrække er det stadig P. Olesen & Sønner, der præsterer den højeste bruttofortjeneste med senest 166,4 mio. kr. G. Tscherning ligger dog nu kun 8,2 mio. kr. bagefter.

Polstring

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad beskriver i dagens avis, er der hos flere topchefer netop nu en vis bekymring for den økonomiske situation i den nærmeste fremtid.

Skulle aktiviteten falde yderligere, viser tallene, at der på den ene side - i hvert fald i seneste regnskabsår - er lidt at stå imod med. På den anden side var billedet ikke prangende.

Seks selskaber havde forbedret deres soliditetsgrad, seks forværret den, og i gennemsnit lå soliditetsgraden i branchen på 12,7 pct. 

Marginalt bedre end 2020, men derudover har selskaberne i de seneste mindst fem år ikke været så lidt polstret som i de seneste regnskabstal-

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyser.