Kontortårnet udspringer af en 100 år gammel industribygning, som bevares. Projektet indeholder desuden et p-hus og et offentligt byrum i to etager. Illustration: C.F. Møller

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff A/S indgik tidligere på måneden aftale om at opføre landets højeste kontorbygning – 39 etager fordelt på 139 meter – på .

Nu stiller den aarhusianske entreprenørkoncern sig sammen med Teknologisk Institut i spidsen for projektet ”Fremtidens Grønne Byggeplads”, der gør højhusbyggepladsen til udstillingsvindue for en række miljø- og klimatiltag, som skal bidrage til den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen.

– Vi ønsker at give branchen dokumentation for, hvilke miljø- og klimaforbedrende tiltag der giver mest effekt. Vi afprøver derfor alternative drivmidler og andre løsninger til at reducere både energiforbrug samt klima- og miljøpåvirkning på byggepladsen, siger Lars Overgaard, projektleder, Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse om projektet og påpeger:

– Dermed får bygge- og anlægsbranchen et bedre grundlag for at træffe beslutninger, som kan understøtte arbejdet med den grønne omstilling.

Fremtidens Grønne Byggeplads etableres blandt andet et sensornetværk med realtidsmonitorering af luftkvalitet og støj på og omkring byggepladsen, mens forsøg vil påvise effekten af blandt andet biobrændstof (HVO), elektriske og hybride entreprenørmaskiner samt støvdæmpende materialer. Projektet vil også demonstrere fremtidssikret og CO2-besparende energiforsyning til byggepladser samt en energieffektiv skurvognsby med forbedret arbejdsmiljø.

– Vi tror på, at vores samarbejde med Fremtidens Grønne Byggeplads kommer til at bidrage med ny viden og dermed udvikling indenfor branchen. Det er et ansvar, vi gerne vil tage, selvom det koster lidt ekstra tid og giver nogle udfordringer på vores i forvejen logistisk udfordrede byggeplads, siger Olav de Linde, grundlægger og bestyrelsesformand, Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S.

Solceller, varmepumper og energilager

Byggepladsen skal blandet have en smart energi-infrastruktur med solceller ovenpå skurvognsbyen, opvarmning med varmepumper og energilager.

Teknologisk Institut vil her afdække og analysere elforsyning og -forbrug for byggepladsen, hvor øget antal elektriske maskiner fremadrettet vil fordre en smartere byggestrøm. Et sådant set up reducerer omkostning til tilslutningsafgift, tilføjer fleksibilitet, øger andelen af grøn strøm i stikkene og sikrer tilstrækkelig effekt til de stadigt større elektriske entreprenørmaskiner.

Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet bidrager til projektet ved at se på logistikken på byggepladsen og vurdere, hvor kørsel og energiforbrug kan minimeres. De vil sammen udvikle en digital tvilling, som med input fra sensorer, telematik og lokationsdata blandt andet kan frembringe en dynamisk heat map over, hvor en gummiged har kørt, hvad den laver, og hvor meget den koster i udledning af partikler og CO2 og lignende.

Målsætningen er at skabe et databaseret værktøj, som dokumenterer den aktuelle kørsel og giver mulighed for løbende at vurdere, hvor det er muligt at optimere logistik og drift for blandt andet mindre tomgangskørsel og forurening med partikler og CO2.

Olav de Lindes kontortårn ”Mindet 6”, som Rambølls danske højhusteam arbejder på, kommer til at sætte et markant aftryk på bybilledet i Aarhus. Illustration: C.F. Møller