23948sdkhjf

JCN Bolig opfører 350 mikroboliger – nu skifter projektet hænder

I Københavns Sydhavn har ejendoms- og byudvikleren NPC et boligkompleks med 350 ’micro-living’ boliger og hotellejligheder under opførelse med JCN Bolig som totalentreprenør.

Når det står færdigt – efter planen i midten af 2024 – bliver det dog med en ejendomsfond etableret af Deutsche Finance International (DFI) som ejer. NPV har således indgået en aftale med ejendomsfonden om opførelse af boligkomplekset, meddeler parterne i en pressemeddelelse.

Fra NPV betegner man transaktionen som udtryk for en tendens, hvor flere investorer end hidtil vælger at gå tidligt ind i projekter med henblik på at sikre sig de bedste projekter og en vis indflydelse på projektets udformning.

Projektet, som omfatter 11.500 kvm fordelt på 333 små boliger, 17 hotellejligheder, læsesal, fælleskøkken og en café.

Tegnestuen Vandkunsten er arkitekt på projektet, og ABC Rådgivende Ingeniører er teknisk rådgiver.

Sælger bygger og køber finansierer

Micro-living projektet ligger i forlængelse af den omfattende bydelsudvikling, som København SV gennemgår i disse år, og som NPV har bidraget til gennem blandt andet en byudviklingsaftale med Københavns Kommune om tilvejebringelsen af en ny lokalplan for ”Trekantsområdet” mellem Sydhavnsgade, Borgmester Christiansensgade og Scandiagade.

Købstransaktionen er struktureret som en såkaldt ”forward funding” transaktion, hvor byggefinansieringen tilvejebringes af køber, medens sælger står for byggeriets opførelse. DFI har i processen været repræsenteret af sin danske samarbejdspartner, SF Management, der har haft tilknyttet Accura som juridisk rådgiver og Rambøll som teknisk rådgiver.

DFI er et paneuropæisk selskab med kontorer i flere lande og fokus på primært de europæiske ejendomsmarkeder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109