23948sdkhjf

Bravida løber med fireårig kommunal energirenovering

Rammeaftalen vil kaste opgaver af sig til en værdi af mellem 20 og 60 mio. kroner

Bravida Danmark A/S har skrevet under på en kontrakt om en større opgradering og servicering af vejbelysningen i Albertslund Kommune. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Der er tale om en rammeaftale på fire år med mulighed for to års forlængelse. Og arbejdet går blandt andet på at udskifte store del af det eksisterende belysningsanlæg til mere energirigtige armaturer samt serviceopgaver såsom daglig overvågning, afhjælpning af fejl og mangler og vagtordning, oplyser Bravida i en pressemeddelelse.

I alt der der tale om drift og vedligehold af knap 10.000 lyspunkter og 26 signalanlæg. Energirenoveringerne er en del af Albertslunds ambition om at blive en CO2-neutral energiby.

Opgaven skal Bravida udføre sammen med virksomheden ATKI, som sælger og servicerer udstyr til trafikregistrering, trafikregulering, parkeringssystemer samt trafiksignalanlæg.

I udbuddet fremgår, at der årligt skal moderniseres for minimum 5 mio. kr., men at beløbet også kan stige til mere end det dobbelte. Bravida anslår på den baggrund, at opgaven bliver på mellem 20 og 60 mio. kr.

Sjoberg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093