23948sdkhjf

Messe tænder op for motorerne

Der bliver mere liv på denne udgave af Maskiner Under Broen, for der bliver mulighed for at afprøve funktionerne 

Når Maskiner under Broen slår portene op den 24. og 25. august 2022, vil gæsterne blive mødt af langt mere liv og masser af muligheder for at prøve de mange maskinnyheder. Maskiner under Broen har nemlig besluttet at tillade udstillerne at have live-demonstration af maskiner på standene. Dermed må fagfolkene ikke blot nøjes med at se på alt det nyeste grej – de kan rent faktisk prøve at sidde i kabinen og selv afprøve de forskellige funktioner og nye muligheder. Og det kommer til at blive et stort trækplaster, mener formand for Maskiner under Broens messeudvalg, Birger Pedersen i en pressemeddelelse.

Hop op på dyret

- Mange gæster ved allerede, når de ankommer, hvilken maskine de er interesserede i. Men markedet er jo stort, og så er det en enorm fordel at kunne kvalificere sit indkøb ved at hoppe op og få en fornemmelse for, hvordan maskinen er som reelt arbejdsredskab og ikke bare et fint billede i en brochure, pointerer Birger Pedersen, der også er direktør i Timan A/S.

Han understreger, at det er op til den enkelte udstiller, om man vil afsætte en del af standen til demoareal, men interessen har været stor, og da udstillerne selv har præsenteret forslaget, regner messeudvalgsformanden med, at en stor del af udstillerne vil benytte sig af muligheden.

Kom og mærk forskel

En af de udstillere, som ser frem til at lade kunderne prøve kræfter med tændte maskiner, er sælger hos TBS Maskinpower og Valtec, Martin Falk Geiser.

- Der findes mange tilsvarende maskiner på markedet, og så er det godt at kunne vise kunden forskellene, for det kan være svært at se forskel på papiret. Samtidig giver det jo bare noget liv på en messe, at der er masser af live demonstrationer, så den mulighed hilser vi velkommen, fortæller Martin Falk Geiser, som kommer med næsten hele sortimentet fra små kroghejsevogne og smalsporstraktorer til cykelstier til de store entreprenørvogne. Derfor håber han på at se mange kommunefolk, anlægsgartnere og entreprenører i Middelfart til august, hvor TBS Maskinpower og Valtec får deres debut som udstiller på Maskiner under Broen.

Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156