23948sdkhjf

Maskiner er på den grønne gren

Når Maskiner Under broen åbner i næste uge, er det med alle sejl sat til, og en branche, der tror på fremtiden

I dagene den 24. og den 25. august sker det så; Maskiner under broen for første gang siden pandemien. Og de 140 udstillere glæder sig til at vise alle deres talenter i form af maskiner og udstyr frem til den grønne sektor.

Og det bliver en messe med øget aktivitet i forhold til tidligere, for denne gang er det faktisk tilladt at starte maskinerne op, og trykke på knapperne. Det giver mulighed for at få en noget bedre føling med hvad det er man eventuelt vil købe, inden man sætter underskriften på slutsedlen. 

Ikke nok med det; Der bliver også en prisuddeling på messen, hvilket er helt nyt i denne messesammenhæng. Konceptet Innovationsprisen, som er blevet uddelt et par gange på Have & Landskab, vil på samme måde blive uddelt her, med behørig vurdering af et dommerpanel.

Eldrevne maskiner har været populære og fremherskende på podiet de to gange, priserne har været uddelt tidligere, men denne gang vil man kigge meget på ting som ergonomi, støj og meget andet. Og branchen har travlt, så der er købestærke kunder derude. Som en af udstillerne her forud for messen siger til Licitationen Byggeriets Dagblad:

- Vi har ikke nået mæthedspunktet endnu, for det bliver hele tiden skubbet, og aktiviteten er fortsat høj derude. 

Så forventningerne er høje. Antallet af udstillere har aldrig været højere, og ligeledes har man måttet udvide udstillerarealet, men arrangørerne fra Maskinleverandørerne har lovet at det ikke kommer til at gå ud over parkeringsfaciliteter og adgang til messen. 

Så alt i alt er der lagt op til et par gode og informationsrige dage under broen ved bredden af det smukke Lillebælt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109