Kunstgræs er en kunst at vedligeholde
Antallet af kunstgræsbaner stiger og stiger. Det samme gør udfordringerne med rent faktisk at vedligeholde banerne korrekt, for der findes lige så mange driftsmanualer, som der findes leverandører af de populære græstæpper. Den udfordring tager Maskiner under Broen nu på sig med miniseminaret ”Drift af kunstgræsbaner”. Her vil groundsman i Næstved Kommune, Alex Moreno præsentere sine erfaringer og en testbaseret tilgang til driften af kommunens kunstgræsbaner, og det er der brug for, understreger han i en pressemeddelelse fra messen.
Mange meninger
- Hvis man som kommune har flere forskellige kunstgræsbaner, så har man én leverandør, som siger at driften skal foregå på én måde og en anden leverandør som siger, at driften skal foregå på en anden måde, og måske også en maskinleverandør, som anbefaler en helt tredje slags maskiner. Og tit modsiger anbefalingerne hinanden, fortæller Alex Moreno og pointerer, at derfor er det ikke muligt at komme med en samlet brugsanvisning for, hvordan alle bør drifte deres kunstgræsbaner. Tværtimod bør hver driftsansvarlig vurdere sine egne baner og teste, hvilken effekt de forskellige driftsformer rent faktisk har, mener han.
Dødt materiale sladrer ikke
- Kunstgræsbaner er et dødt materiale og giver dig ingen ledetråde. Almindeligt græs ”fortæller” dig, om det har brug for vand, gødning eller andet, men med kunstgræs er man nødt til at teste banerne. Hvad betyder det eksempelvis for boldrullet, at der kommer en ekstra 1-3 mm gummigranulat på? Eller er der en skole i nærheden, hvor børn træner med almindelige sko på kunstgræstæppet i stedet for fodboldstøvler? Der er mange forhold, man er nødt til at have overblik over for at kunne tilrettelægge sin drift. Men når jeg kommer rundt på banerne landet over, oplever jeg, at folk nogle gange bare får en kost, en traktor og et gumminet og uden yderligere information bliver bedt om at gå i gang med at drifte kunstgræsbanerne. Og det er altså opskriften på at begå potentielt meget dyre fejl, for når et kunstgræsstrå først er knækket, rejser det sig ikke igen, siger Alex Moreno.
Almindeligt græs ”fortæller” dig, om det har brug for vand, gødning eller andet, men med kunstgræs er man nødt til at teste banerne Alex Moreno, groundsman i Næstved Kommune
Han håber derfor, at driftsansvarlige fra hele landet vil lægge vejen forbi Middelfart til august og overvære miniseminaret og deltage i den efterfølgende dialog for at få så mange erfaringer på bordet som muligt.
Absolut ikke driftfri
Bestyrelsesmedlem i Groundsman Association Denmark og entrepriseleder i Kolding Kommunes Entreprenørafdeling, Knud Høeg Rasmussen, vil bistå Alex Moreno til miniseminaret, som han faktisk selv anbefalet Maskiner under Broen at få arrangeret.
- Jeg mener, at der er behov for dette kursus, da der bliver flere og flere kunstgræsbaner, men der er ikke meget i groundsman-uddannelsen om drift af kunstgræsbaner. Og jeg oplever, at mange fagfolk er lidt på bar bund, for de bliver mødt med en bred vifte af vidt forskellige tilgange til opgaven. Derfor tror jeg, at mange vil have godt af at komme og høre om Alex Morenos testbaserede tilgang og få inspiration til, hvad man kan teste og hvad man kan måle på, siger Knud Høeg Rasmussen.
Skal åbne folks øjne
Han håber også, at en øget opmærksomhed på de mange overvejelser, der ligger bag korrekt drift af kunstgræsbaner, vil få flere beslutningstageres øjne op for, at kunstgræsbaner absolut ikke er vedligeholdelsesfri.
- Blandt politikere og beslutningstagere er der tit en overbevisning om, at kunstgræs ikke kræver nævneværdig drift. Det resulterer til tider i, at man prioriterer at anlægge kunstgræsbaner fremfor naturgræsbaner og ikke har blik for både de udfordringer og de omkostninger, som er forbundet med kunstgræs, siger han.
Sigh
