23948sdkhjf

Herning-entreprenør vinder fynsk sundhedshus

Nyborg Kommune har valgt C.C. Contractor som totalentreprenør for opførelsen af et mere end 5.000 kvm stort sundhedshus efter en udbudsrunde med fire prækvalificerede tilbudsgivere. 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Totalentreprisekontakten på sundhedshuset, der samler en række private sundhedsaktører samt kommunale og regionale tilbud under samme tag, blev underskrevet sidste måned.

Projektchef Claus Minds fra C.C. Contractor ser frem til samarbejdet med Nyborg Kommune og bygherrerådgiverteamet Kuben Management, PLH arkitekter og Moe:

– Vi har en ambition om at give Nyborg Kommune et sundhedshus, som lever op til de visioner, der er for et sundhedshus med så gode intentioner og en helt unik beliggenhed i Nyborg by, siger han i meddelelsen.

De fire prækvalificerede totalentreprisehold var Dansk Boligbyg i samarbejde med Rum Arkitekter og Vita Ingeniører, Hans Jørgensen & Søn i samarbejde med Niras, C&W Arkitekter og TKT Arkitekter, STB Byg i samarbejde med GPP Arkitekter og ABC Ingeniører samt vinderholdet med C.C. Contractor i samarbejde med Cubo Arkitekter og Afry.

Afsatte 100 mio. kr.

Sundhedshuset, som opføres på den tidligere DSB-grund mellem Holmens Boulevard, Storebæltsvej og Knudshovedvej, er terrasseret fra fire etager og ned til en til to etager, så bygningen som volumen opleves mere sammensat og varieret. Bygningen skal som minimum certificeres til DGNB Sølv.

Nyborg byråd afsatte 100 mio. kr. til etablering af det 5.600 kvm sundhedshus, da politikerne i september 2020 nåede til enighed om et budget for 2021-24 . De 16,7 mio. kr. er bevilliget af Sundheds- og Ældreministeriet, og den resterende del er kommunalt finansieret.

Tidsplanen for opførelsen vil bestå af en projekteringsfase frem til primo 2023, hvor detailplanlægningen af byggeriet vil pågå. Byggeriet forventes at gå i jorden i marts 2023 og huset står færdigt i august 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114